A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Rødel

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Alnus glutinosa

Familie

Birkefamilien (Betulaceae)

Højde

Op til 25 m højt og 1,2 m tykt, løvfældende træ

Tidsrum

Løvspring i begyndelsen af maj, blomstring marts-april

Beskrivelse

Almindelig i det meste af landet. Vokser i fugtig, næringsrig jordbund. Rødel er et af de meget få træer, som kan tåle at stå med fødderne i vand” igennem længere tid. Blomsterne har vindbestøvning.

Rødel kom til Danmark for ca. 18.000 år siden. I tidsrummet 5000-1000 f. Kr. var Rødel sammen med Eg og Lind de mest almindelige træer i de danske skove. En målrettet afvanding af moser og søer har imidlertid bevirket at nogle af Rødellens naturlige voksesteder er forsvundet.

Rødel har haft været anvendt til mangt og meget op gennem tiderne. I dag bliver det fortrinsvis anvendt i møbelindustrien, til træskobunde og som brænde af røgerier. Da træet kan tåle at være under vand i længere tid bliver en del stadig anvendt til bundgarnspæle.

Kendetegn

Barken på helt unge træer er brun med et grønligt skær. Ældre træer over 25 år har mørkegrå, skorpet bark.

Bladene er mørkegrønne på oversiden og noget lysere på undersiden. De er glatte med en bred, elliptisk form og fin takket kant. Størrelsen er 4-10 cm.

Blomsterne sidder i rakler. Hanblomsterne sidder i lange, rødbrune rakler, mens hun-blomsterne sidder i runde, grønne rakler.

Frugten er en lille nød, som sidder i små, runde kogler.

Hos Rødel er vedet gult umiddelbart efter fældning og bliver først rødligt efter nogen tid.

Andre arter

I Danmark er slægten Alnus repræsenteret ved følgende arter:

A. glutinosa (Rødel)
A. incana (Gråel)