A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vortebirk

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Betula pendula

Familie

Birkefamilien (Betulaceae)

Højde

Op til 25 m højt og 0,5 m tykt, løvfældende træ

Tidsrum

Løvspring i slutningen af april, løvfald i begyndelsen af novem­ber

Beskrivelse

Hanraklerne dannes i løbet af sommeren og overvintrer til næste forår. Blomsten har vindbestøvning.

Birken indvandrede til Danmark under senistiden for ca. 14.000 år siden. Sammen med Ene var Birk den mest forekommende træsort i mere end 2.000 år.

Birk er meget populær som brænde, da det afgiver en speciel, lidt sødlig duft, når det brænder. Det anvendes desuden til møbler og forskellige former for redskaber til husholdning f.eks. riskoste og skeer. Barken har bl.a. været anvendt til kurvefletning. Af saften kan man brygge en velsmagende vin.

Kendetegn

Barken er gulbrun eller rødbrun på de helt unge træer og ruller ofte af i tynde, tværgående strimler. Når træet bliver ældre (10-15 år) bliver barken hvidlig med sorte teg­ninger. Ved helt gamle træer er barken meget grov og skorpet.

Grenformen er blød og hængende. De nye skud er rødlige og tæt besat med harpiksvorter.

Bladene er stilkede med rødlig stilk. Formen er trekantet eller hjerteform. De er fjerstrengede med grov savtakket kant. Længde 3-6 cm.

Blomsterne sidder i lange rakler. Hanraklerne er ca. 3 cm og hunraklerne ca. 2 cm.

Frugten er en lille nød med vinger.

Vortebirkens knopper angribes ikke af svampen Taphina betulina, som er årsag til de karakteristiske heksekoste, man ser hos Dunbirk (Betula pubescens).

Andre arter

I Danmark er slægten Betula repræsenteret ved følgende arter:

B. pendula (Vortebirk)
B. pubescens (Dunbirk)