A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Bøg

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Fagus sylvatica

Familie

Bøgefamilien (Fagaceae)

Højde

Op til 36 m højt og 1,5 m tykt, løvfældende træ

Tidsrum

Løvspring i maj og løvfald oktober. Blomstring i begyndelsen af maj

Beskrivelse

Meget almindelig i hele landet i skove, levende hegn, plantager, haver og parker. Bøgen er samboende med både hanblomster og hunblomster på samme plante. Blomsterne har vindbestøvning. Bøgetræer kan blive meget gamle om end de ikke bliver nær så gamle, som egetræer. Efter ca. 120 år bliver træet ikke højere, men det kan leve i op til 400 år. Bøgen begynder først at sætte frø, når den er ca. 50 år gammel.

Bøgen indvandrede til Danmark for ca. 4.000 år siden og en frugt, som er fundet i Grib Skov, er dateret til år 960 f. Kr.

Bøgen har op gennem tiderne haft stor betydning som gavntræ. I dag anvendes træet fortrinsvis i møbelindustrien og til gulve. Frugten er spiselig, selvom den inde-holder små mængder cyan. Under 2. Verdenskrig blev den således anvendt til fremstilling af en erstatning for marcipan.

Kendetegn

Eneste mulighed for forveksling i naturen er Avnbøg (Carpinus betulus), som imidler-tid hører til Hasselfamilien (Corylaceae).

Barken er glat og farven varierer fra mørk grå til sølvgrå. På meget gamle træer kan barken være skorpet på stammens nederste del.

Bladene er stilkede, 4-8 cm lange. Grundformen oval, helrandet og fjerstren­get. Far-ven er lysegrøn om sommeren og gullig til orange ved løvfald. De helt unge blade er fint hårede.

Blomsterne sidder på de nye årsskud og springer ud umiddelbart efter løv­spring i maj. Hanblomsterne, som falder af efter ca. en uge, er langstilkede og duskformede. Hunblomsterne er hårede og oprette.

Frugten er en brun, trekantet nød, som kaldes Bog. Frugterne sidder parvis i en fliget skål.

Andre arter

I Danmark er slægten Fagus repræsenteret ved følgende arter:

F. sylvatica (Bøg)