A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Troldand

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Aythya fuligula

Familie

Andefugle (Anatidae)

Længde

40-47 cm

Vingefang

65-73 cm

Vægt

450-1000 g

Beskrivelse

Sjælden ynglefugl (1.000-2.000 ynglende par), men meget almindelig træk- og vintergæst. De kan ses i store flokke, når de i midten af november ankommer for at overvintre og igen i slutningen af marts, når de trækker mod yngleområderne i det nordlige Skandinavien og Rusland. Troldanden træffes i søer, vandløb, større vand-huller og lavvandede kystområder.

Føden består af krebsdyr, muslinger, vandinsekter, orme og snegle, som hen­tes op fra bunden. Troldanden kan dykke ned til 3 m.

Troldanden yngler i søer og moser - ofte i selskab med hættemåger. Reden anlæg-ges i maj-juni nær vandkanten godt skjult i vegetationen. Her lægger hunnen 6-12 æg, som klækkes efter 3-4 uger. Hunnen er alene om udrugningen. Ungerne forlader reden kort efter klækningen og holder sig i begyndel­sen godt skjult i vegetationen.

Kendetegn

Hannens fjerdragt er sort med hvide sider. Hovedet har lang hængende top. Over-vingen er sort med et bredt, hvid bånd langs bagkanten. Undervingen er lys. Næbbet er lysegråt med smalt, sort bånd ved næbspidsen. Øjnene er lysende gule.

Hunnens fjerdragt er lys brunlig med lidt lysere sider. Hendes hovedtop er væsentlig kortere end hannens. Overvingen er mørk med et bredt hvidt bånd langs bagkanten. Næbbet er gråt med mørk spids. Øjnene er lysende gule.

Andre arter

I Danmark er slægten Aythya repræsenteret ved følgende arter:

A. affinis (Lille Bjergand)
A. collaris (Halsbåndstroldand)
A. ferina (Taffeland)
A. fuligula (Troldand)
A. marila (Bjergand)
A. nyroca (Hvidøjet And)