A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Toppet Lappedykker

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Podiceps cristatus

Familie

Lappedykkere (Podicipedidae)

Længde

46-51 cm

Vingefang

85-90 cm

Vægt

800-1100 g

Beskrivelse

Almindelig ynglefugl (ca. 4.500 ynglende par) og meget almindelig trækgæst. Den er udbredt i det meste af landet, men mangler helt på Bornholm. Træffes i næsten alle søer, vandløb og større vandhuller.

Føden består for det meste af fisk, suppleret med vandinsekter og andre smådyr. Den er en fortræffelig dykker, som kan jage småfisk over lange strækninger under vandet.

Yngler i søer ned til ca. 2 hektar i størrelse samt fjorde og kyster med brakvand. Den flydende rede består af vandplanter, som samles til en flad bunke, delvis forankret til de nærmeste vandplanter. Hunnen lægger 3-6 æg, som klækkes i løbet af 4 uger. Hannen og hunnen ruger på skift og dækker æggene med vandplanter, når reden forlades. Ungerne holder sig tæt til forældrene i den første og man kan ofte se én af forældrene med unger på ryggen. Ungerne fodres af forældrene i de første 4-5 uger.

Kendetegn

Han og hun ligner hinanden meget og kan nemt forveksles. Hannens fjertop er kun en anelse større end hunnens I flugten er halsen strakt og de brede, hvide bånd på forvinge og bagvinge ses tydeligt.

Yngledragten har mørkebrun ryg med lysere, melerede sider i gråbrunt og rødt samt lys underside og hals. Hovedet med de karakteristiske, sorte fjertoppe er rødbrunt.

Vinterdragten er noget lysere på ryggen og mangler helt den rødbrune farve. Fjertop-pene er væsentligt mindre og den røde krave mangler helt.

Ungfuglen har gråbrun fjerdragt med tydelige, lyse og mørke striber på halsen og kinderne.

Andre arter

I Danmark er slægten Podiceps repræsenteret ved følgende arter:

P. auritus (Nordisk Lappedykker)
P. cristatus (Toppet Lappedykker)
P. grisegena (Gråstrubet Lappedykker)
P. nigricollis (Sorthalset Lappedykker)