| Beskrivelse |
Meget almindelig ynglefugl (110.000-125.000 ynglende par) og trækfugl - den mest talrige mågeart i Danmark. Træffes overalt i hele landet ved kysterne, i det åbne landskab og byerne. Hættemågen er i lighed med andre mågearter meget social og holder sammen i store kolonier, som kan bestå af flere tusinde fugle. Sådanne store kolonier tiltrækker ofte andre fugle som blishøns og lappedykkere, som føler en vis tryghed ved at være i så stor en flok. Mågerne er desuden glimrende vagter, som skriger op ved enhver forstyrrelse og derved advarer resten af flokken.
Føden er meget varieret og består af småfisk, krebsdyr, insekter, orme m.m.
Reden er blot en fordybning i jorden foret med plantemateriale. Her lægger hunnen i slutningen af april 3 æg, som klækkes efter ca. 2-3 uger. Ungerne fodres af begge forældre de næste 5-6 uger, indtil de er flyvefærdige.
|
| Kendetegn |
Den voksne fugl har spinkelt, rødt næb og røde ben. Vingerne har lysegrå over-side, hvid underside og hvid forkant. De yderste svingfjers sorte spidser danner et sort bånd på vingebagkanten.
Yngledragten har en mørkebrun hætte, som er et vigtigt signalredskab overfor andre hættemåger.
Vinterdragten mangler hætten og har i stedet for en mørk plet bag øjet.
Ungfuglen er brunspættet. I stedet for hætte har de en mørk plet bag øjet. Næb og ben er kødfarvede
|
