A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Dobbeltbekkasin

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Gallinago gallinago

Familie

Sneppefugle (Scolopacidae)

Længde

25-28 cm

Vingefang

37-43 cm

Vægt

80-120 g

Beskrivelse

Ret almindelig ynglefugl (2.500-3.000 ynglende par) samt trækgæst i det meste af landet. Træffes i vådområder - engdrag og overdrev.

Føden består hovedsageligt af smådyr som orme, snegle, vandinsekter og deres larver, som suppleres med plantefrø.

Reden er blot en foret fordybning i jorden. Dobbeltbekkasinen kan opfostre 2 kuld unger på en sæson. Æggene (4 stk.) til første kuld lægges i april og klækkes efter ca. 3 uger. Hunnen er alene om udrugningen. Ungerne deles nu mellem forældrene, som fodrer dem de første dage. Efter yderligere 3 uger er de selv i stand til at finde føden.

Kendetegn

Han og hun er ens ligesom der heller ikke er nogen forskel på sommer- og vinter-dragt. Meget langt næb og ret korte ben. Fjerdragten er brunlig, spættet med lys bug.

Hannen opviser en karakteristisk parringsflugt, hvor den stiger til stor højde for der-efter at dykke skråt nedad med sitrende vinger og hale. Den kraftige luftstrøm sætter de yderste halefjer i svingninger, hvilket frembringer en karakteristisk, brummende lyd.

Andre arter

I Danmark er slægten Gallinago repræsenteret ved følgende arter:

G. gallinago (Dobbeltbekkasin)
G. media (Tredækker)