| Beskrivelse |
Almindelig ynglefugl (ca. 2.000 ynglende par) samt træk- og vintergæst i det meste af landet. Holder fortrinsvis til i det åbne landskab, men er også begyndt at tilpasse sig i nærheden af bebyggede områder.
Føden består hovedsageligt af mus, men den tager også gerne andre smådyr som frøer, firben og insekter. Det er karakteristisk for tårnfalken, at den hænger stille i luften (muser) over et område, mens den med sit skarpe syn afsøger dette for even-tuelt bytte. Når den får øje på et bytte, styrtdykker den efter det. Det siger sig selv, at sådan en jagtmetode kræver enorme mængder energi. Derfor anvender tårnfalken da også anden taktik om vinteren, hvor den ofte ses siddende på en pæl eller en gren, mens den spejder efter et bytte. Denne metode er selvfølgelig ikke så effektiv, men den er til gengæld meget energibesparende. Tårnfalken har yderligere en for-del i forbindelse med jagt, idet dens farvesyn også dækker ultraviolet. Det betyder, at den faktisk kan se, hvor musene har afsat duftspor i græsset, idet urinen er meget tydelig i det ultraviolette farvespektrum, hvilket gør det lettere for Tårnfalken at spore sit bytte.
Reden kan være en viderebygning på en overtaget kragerede, men tårnfalken er fra naturens hånd hulruger og foretrækker hulrum i gamle træer eller opsatte redekas-ser. I byområder kan den også anlægge reden i hulrum i bygninger. Den er ikke specielt territorial og der kan sagtens være flere rugende tårnfalke på et forholdsvis lille område. Hunnen lægger 4-6 æg i april-maj. Æggene klækkes efter ca. 4 uger. Ungerne er flyvefærdige og forlader reden efter ca. 30 dage, men holder sammen med forældrene i den første tid.
|
| Kendetegn |
Tårnfalken kendes let på den lange, grå hale med sort spids og de lange, smalle vinger.
Hannen har gråligt hoved, rødbrun ryg med kun få pletter. Bugen er lys gullig med mørke pletter i længderetning.
Hunnen har brunt hoved, brun ryg med mange pletter. Bugen er lys med mørke pletter i længderetning.
|
