A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Musvåge

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Buteo buteo

Familie

Høgefugle (Accipitridae)

Længde

50-57 cm

Vingefang

115-128 cm

Vægt

600-1200 g

Beskrivelse

Almindelig ynglefugl (ca. 5.000 ynglende par) samt træk- og vintergæst. Holder til i varieret landskab og ses såvel i det åbne landskab som skove. Den "muser" ikke nær så ofte, som Fjeldvåge og Tårnfalk, men indleder jagten fra et træ eller en pæl, hvor den spejder efter et bytte på jorden. Den ses ofte langs trafikerede veje, hvor den gør sig til gode med trafikdræbte fugle og dyr.

Føden består af små gnavere med en forkærlighed for mus (hvoraf navnet), men den tager også gerne fugleunger, padder, orme og større insekter. I strenge vintre med fødemangel suppleres med ådsler.

Reden, som består af afbrækkede grene, anlægges i et højt træ i udkanten af skoven eller i en skovlysning med godt udsyn. Her lægger hunnen i slutningen af marts med 2 døgns mellemrum 2-3 æg, som klækkes efter 4-5 uger. Ungerne fodres af begge forældre på reden i ca. 1½ måned, indtil de er flyvefærdige og selv kan fange føden.

Kendetegn

Fjerdragten kan variere fra helt lys til mørk brunlig og det er ikke muligt ud fra fjer-dragtens farve at afgøre, om det er en han, hun eller ungfugl. Hos den mørke variant er den bageste halvdel af vingens underside lys. Hos den lyse variant er næsten hele undervingen lys og den kan forveksles med Fiskeørnen. Glideflugten foregår på brede vinger med tydelige ”fingre” ved vingespidsen.

Andre arter

I Danmark er slægten Buteo repræsenteret ved følgende arter:

B. buteo (Musvåge)
B. lagopus (Fjeldvåge)
B. rufinus (Ørnevåge)