A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Stillids

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Carduelis carduelis

Familie

Finker (Fringillidae)

Længde

12-13 cm

Vingefang

21-25 cm

Vægt

14-17 g

Beskrivelse

Temmelig almindelig ynglefugl (30.000-50.000 ynglende par) samt træk- og vintergæst i det meste af landet. Den træffes især i det åbne landskab med spredte træer og buske samt større haver, parkanlæg og skovbryn.

Føden består udelukkende af frø fra forskellige ukrudtsplanter som tidsel og burre.

Reden, som består af strå og andre plantedele, anlægges i en grenkløft. Her lægger hunnen i maj 4-6 æg, som klækkes efter ca. 2 uger. Hunnen er alene om udrugnin-gen. I begyndelsen fodres ungerne med insekter og larver, som efterhånden erstat-tes med frø. Ungerne er flyvefærdige og forlader reden efter yderligere 14 dage.

Kendetegn

Stillidsen kan ikke forveksles med nogen anden dansk fugl og er let kendelig på den røde ansigtsmaske, den sorte isse med bakkenbarter ned på siden af hovedet adskilt fra masken af et bredt, hvidt bånd. Tydeligt gult vingebånd. Ryggen og brystet er brunligt/rustrødt.

Andre arter

I Danmark er slægten Carduelis repræsenteret ved følgende arter:

C. cannabina (Tornirisk)
C. carduelis (Stillids)
C. chloris (Grønirisk)
C. flammea (Gråsisken)
C. flavirostris (Bjergirisk)
C. hornemanni (Hvidsisken)
C. spinus (Grønsisken)