|
Almindelig ynglefugl (15.000-25.000 ynglende par) og trækgæst i hele landet. Træffes i alle typer løvskov samt ældre haver og parkanlæg. Kan være svær at få øje på, når den sidder skjult i bladhanget på grund af de neutrale farver.
Føden består hovedsageligt af flyvende insekter, som jages fra en udkigspost i form af en gren eller lignende. Den kan ses muse kortvarigt under jagten.
Den skålformede rede, som anbringes i grenkløfter, hulrum eller åbne redekasser, består af græs og blade foret med mos. Hunnen lægger 3-5 æg, som klækkes i løbet af 2 uger. Ungerne fodres på reden i yderligere 2 uger. Grå Fluesnapper kan opfostre 2 kuld unger på en sæson.
|