A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Gråkrage

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Corvus corone

Familie

Kragefugle (Corvidae)

Længde

44-51 cm

Vingefang

93-104 cm

Vægt

540-600 g

Beskrivelse

Almindelig ynglefugl (150.000-300.000 ynglende par) samt træk- og vintergæst i hele landet. Det naturlige tilholdssted er åbne marker, enge og overdrev. Gråkragen har imidlertid som så mange andre fugle tilpasset sig til en tilværelse i nærheden af bebyggede områder, hvor føden ikke er så knap. Gråkrager er meget sociale fugle og ses ofte sammen i store flokke, når de om efteråret søger efter føde på marker og enge.

Gråkragen er bestemt ikke kostforagter og på menuen står bl.a. frø, bær, fugleunger og æg, smådyr, insekter, ådsler og husaffald.

Reden, som består af grene og kviste foret med mos, græs, hår og fjer, anlægges højt over jorden i et træ. Her lægger hunnen i marts/april 4-6 æg, som klækkes efter ca. 3 uger. Hunnen er alene om udrugningen. Ungerne fodres i reden af begge forældre de næste 4-5 uger.

Kendetegn

Gråkragen kan næppe forveksles med nogen anden dansk fugl. Hoved, strube, bryst, vinger og hale er sorte og resten af kroppen er grå.

Andre arter

I Danmark er slægten Corvus repræsenteret ved følgende arter:

C. corax (Ravn)
C. corone (Krage)
C. frugilegus (Råge)
C. monedula (Allike)