A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Skovspurv

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Passer montanus

Familie

Spurve (Passeridae)

Længde

13. 14 cm

Vingefang

20-22 cm

Vægt

19-25 g

Beskrivelse

Meget almindelig ynglefugl i hele landet (400.000-600.000 ynglende par). Træffes i det åbne landskab, alle krattyper, haver og parkanlæg. Skovspurven er en meget social fugl, som færdes i flokke.

Føden består af frø fra forskellige græsser og ukrudtplanter samt insekter. I vinter-halvåret er den desuden en hyppig gæst ved foderbrættet.

Skovspurven er hulruger og reden anlægges i hulrum i mure, hule træer og rede-kasser. Hunnen lægger 4-7 æg, som klækkes efter ca. 2 uger. Han og hun er fælles om udrugningen. Ungerne fodres på reden af begge forældre de næste ca. 2 uger, indtil de er flyvefærdige. Skovspurven kan opfostre 2-3 kuld unger på en sæson.

Kendetegn

Fjerdragten er brunlig med mørke striber i længderetning på oversiden og lys grålig på undersiden. Hovedet er hvidt med rødbrun kalot, sort stribe hen over øjnene, sort hagesmæk og store, sorte kindpletter. Begge køn er ens.

Andre arter

I Danmark er slægten Passer repræsenteret ved følgende arter:

P. domesticus (Gråspurv)
P. montanus (Skovspurv)