|
Almindelig ynglefugl (400.000-600.000 ynglende par) samt træk- og vintergæst i hele landet. Træffes overalt i det åbne landskab og alle typer skov i lysninger og nær ved skovkanten.
Føden består i sommermånederne fortrinsvis af insekter suppleret med plantefrø, som den samler på jorden eller plukker direkte på planterne. I vintermånederne ses den ofte på dyrkede områder og i haver, hvor den samler frø på jorden.
Reden, som er skålformet og består ag kviste, strå og græs foret med hår, anlæg-ges tæt ved jorden skjult i en busk. Her lægger hunnen i april 3-4 æg (første kuld), som klækkes efter ca. 2 uger. Ungerne fodres med insekter af begge forældre, til de er flyvefærdige efter yderligere 2 uger. Gulspurven kan opfostre 2-3 kuld på en sæson.
|