A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Agerhumle

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Bombus pascuorum

Familie

Bier (Apidae)

Længde

10-18 mm

Tidsrum

De overvintrede dronninger fra begyndelsen af maj, arbejdere fra begyndelsen af juni, hanner og nye dronninger fra begyndelsen af juli.

Beskrivelse

Almindelig i hele landet. Træffes overalt i skove, levende hegn, haver, parker og i det åbne land.

Agerhumlen er en af de første humlebier, som er fremme i foråret. Hvis vejret er tilpas lunt, begynder de overvintrede dronninger allerede i marts at grundlægge et nyt samfund i en forladt muserede, en frønnet træstub eller lignende. Her bygger hun en ægcelle og en forrådscelle. De første larver bliver til arbejdere (sterile hunner), som hjælper med til at samle føde til et nyt kuld larver. I juli klækkes de nye hanner (droner) og dronninger. De flyver fra boet for at parre sig, hvorefter dronningerne finder beskyttede steder, hvor de kan overvintre. De nye dronninger går i hi i slutningen af september eller begyndelsen af oktober. Den gamle dronning, arbej-derne og hannerne dør. Et bo kan rumme 60-150 dyr.

Dronningerne og arbejderne har giftbrod og kan stikke. Da giftbrodden ikke har mod-hage, kan en humlebi stikke flere gange. Stikket kan være meget smertefuldt. Humle-bier er normalt ikke særligt aggressive.

Kendetegn

Slidte eller blege individer kan forveksles med B. muscorum.

Dronning – Hovedet er sort med overvejende lys, gullig behåring på mundskjoldet, issen og bag øjnene. På kindbakkernes yderside ses en tydelig, skrå længdefure.
Brystets behåring kan være rødgul eller gulbrun iblandet sorte hår på oversiden og lys, grålig på siderne. Vingeskællene er rødbrune.
Bagkroppens 1. led har lys, gullig behåring, 2. og 3. led sort behåring, 4. og 5. led rødgul eller gulbrun.
Benene er sorte med lys, gullig behåring på lårene, fodleddene har gulbrun behå-ring. Kurvhårene er grålige eller sorte.
Vingerne er svagt tonede.

Arbejder – Som dronningen, men mindre.

Han – Antennernes 2. led er længere end 3. led. Skinnebenenes yderside på bage-ste benpar buer en smule indad.
Ellers som dronningen.

Arten varierer ganske meget. Brystet kan f.eks. have mere eller mindre iblanding af sorte hår og bagkroppens overside kan have mørk, brun behåring.

Andre arter

I Danmark er slægten Bombus repræsenteret ved følgende arter:

B. barbutellus (Havesnyltehumle)
B. bohemicus (Lys Jordsnyltehumle)
B. campestris (Agersnyltehumle)
B. cryptarum (Pilejordhumle)
B. cullumanus (Steppehumle)
B. distinguendus (Kløverhumle)
B. hortorum (Havehumle)
B. humilis (Foranderlig Humle)
B. hypnorum (Hushumle)
B. jonellus (Hedehumle)
B. lapidarius (Stenhumle)
B. lucorum (Lys Jordhumle)
B. magnus (Kravejordhumle)
B. muscorum (Moshumle)
B. norvegicus (Hussnyltehumle)
B. pascuorum (Agerhumle)
B. pomorum (Frugthumle)
B. pratorum (Lille Skovhumle)
B. quadricolor (Klokkesnyltehumle)
B. ruderarius (Græshumle)
B. ruderatus (Felthumle)
B. rupestris (Stensnyltehumle)
B. soroeensis (Klokkehumle)
B. subterraneus (Jordboende Humle)
B. sylvarum (Skovhumle)
B. sylvestris (Skovsnyltehumle)
B. terrestris (Mørk Jordhumle)
B. vestalis (Mørk Jordsnyltehumle)
B. veteranus (Enghumle)