| Beskrivelse |
Almindelig i det meste af landet undtaget Vestjylland. Det er en forholdsvis ny art, som blev observeret første gang i 1984. Den træffes langs skovstier, i skovlysninger, haver og parker med mange blomster. Andrena fulva er en solitær bi og etablerer således ikke et samfund med dronning, droner og arbejdere i stil med honningbier og humlebier. Hver hun er derfor dronning.
Efter parringen dør hannen. Hunnen graver en rørformet hovedgang i løs, sandet jord. Gangen forsynes med sidegange, hvor cellerne anbringes. Cellerne fyldes med pol-len, hvorpå ægget lægges, så larven har nem adgang til føde. Herefter lukkes såvel cellerne som hovedgangen. Hunnens mission er nu opfyldt og hun dør kort efter. Efter klækning æder larverne sig fede i det indkapslede pollen. Sidst på sommeren forpupper de sig, hvorefter de forvandles til voksne bier. De forbliver i gangen vinte-ren over og kommer først frem året efter, når de flyver ud for at parre sig.
Hunnen har brod og kan stikke, men giften er ret svag og stikket mærkes næsten ikke. Desuden er jordbier fredelige dyr, som yderst sjældent angriber mennesker.
|
| Kendetegn |
Hun – Hovedet er sort med rustrød behåring. Antennerne er sorte. Brystet er sort med tæt, rustrød behåring. Bagkroppen er sort med rustrød behåring i brede bånd langs bagkanten af hvert led på oversiden. Undersiden er sort med tynd, gylden behåring langs bagkanten af hvert led. Benene er sorte med svag, grågul behåring. Vingerne er svagt røgfarvede.
Han – Antennernes 3. led har samme længde som 4. led. Behåringen på bagkrop-pen kan virke mere gul og tydeligere inddelt i bånd, men ellers som hunnen.
|
