A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Andrena haemorrhoa

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Andrena haemorrhoa

Familie

Bier (Apidae)

Længde

8-11 mm

Tidsrum

Midten af marts til slutningen af juni

Beskrivelse

Synonym med A. albicans. Almindelig i det meste af landet. Den træffes i det åbne landskab, langs skovstier, i skovlysninger, haver og parker. Andrena haemorrhoa er en solitær bi og etablerer således ikke et samfund med dronning, droner og arbej-dere i stil med honningbier og humlebier. Hver hun er derfor dronning.

Efter parringen dør hannen. Hunnen graver en rørformet hovedgang i løs, sandet jord. Gangen forsynes med sidegange, hvor cellerne anbringes. Cellerne fyldes med pollen, hvorpå ægget lægges, så larven har nem adgang til føde. Herefter lukkes såvel cellerne som hovedgangen. Hunnens mission er nu opfyldt og hun dør kort efter. Efter klækning æder larverne sig fede i det indkapslede pollen. Sidst på sommeren forpupper de sig, hvorefter de forvandles til voksne bier. De forbliver i gangen vinteren over og kommer først frem året efter, når de flyver ud for at parre sig.

Jordbier må ofte finde sig i at agere værtsfolk for snyltere som f.eks. hvepsebien Nomada, som lægger sine æg i jordbiens redekamre. Hvepsebiens larve klækkes før jordbiens og efter at have dræbt jordbiens larve, har den således fri adgang til den føde, som var tiltænkt jordbiens larve.

Jordbiernes gift er ret svag og stikket mærkes næsten ikke. Desuden er jordbier fredelige dyr, som yderst sjældent angriber mennesker.

Kendetegn

Hun – Hovedet er sort med regelmæssig punktering, hvide pandestreger og hvid behåring. Antennerne er sorte. Brystet er sort med tydelig punktering, rødbrun eller rødgul behåring på mesonotum, gråhvid på siderne og på undersiden. Bagkroppen er glinsende sort med tydelig punktering, tynd hvid behåring på hele 1. led og langs forreste kant på resten. Analfrynserne er gule med hvide sider. Undersiden er sort med tydelig punktering og hvid, frynset behåring langs leddenes bagkanter. Benene er sorte med gråhvid behåring på lårene og tæt gulbrun eller rødbrun behåring skinnebenene – især på mellemste og bageste benpar, kurvhårene er gule eller gulbrune, sporerne på bageste benpars skinneben er rødgule.  Fødderne er rød-brune med gulbrun behåring. Vingerne er kun svagt farvede med rødbrune årer.

Han – Hovedet er sort med tæt, gulbrun behåring. Antennerne er sorte, 3. led er af samme længde som 4. led. Brystet er sort med tæt gulbrun behåring, mørkest på mesonotum. Bagkroppen er glinsende sort med fin punktering, kort hvidgul behåring på de forreste led og længere, gulbrun på de sidste led. Benene er sorte med gulbrun behåring. Fødderne er rødbrune. Ellers som hunnen.

Andre arter

I Danmark er slægten Andrena repræsenteret ved ffølgende arter:

A. argentata
A. barbilabris (synonym med A. sericea)
A. bicolor (synonym med A. gwynana)
A. bimaculata
A. carantonica (synonym med A. scotica og A. trimmerana)
A. chrysopyga
A. chrysosceles
A. cineraria (synonym med A. fumipennis)
A. clarkella
A. coitana (synonym med A. shawella)
A. curvungula
A. denticulata
A. flavipes
A. fucata
A. fulva (synonym med armata)
A. fulvago
A. fuscipes
A. gravida
A. haemorrhoa (synonym med A. albicans)
A. hattorfiana
A. helvola
A. humilis
A. labialis
A. labiata (synonym med A. cingulata)
A. lapponica
A. lathyri
A. limata (synonym med A. pectoralis)
A. marginata
A. minutula (synonym med A. parvula)
A. nana
A. nigriceps
A. nigroaenea
A. nitida
A. ovatula (A. afzeliella og A. albofasciata)
A. pilipes (synonym med A carbonaria og A. nigrospina)
A. praecox
A. proxima
A. ruficrus (synonym med A. rufitarsis)
A. tarsata
A. thoracica
A. tibialis
A. vaga (synonym med A. ovina)
A. varians
A. viridescens (synonym med A. cyanescens)
A. wilkella (synonym med A. xanthura og A. convexiuscula)