A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Andrena helvola

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Andrena helvola

Familie

Bier (Apidae)

Længde

8-10 mm

Tidsrum

Begyndelsen af april til slutningen af maj

Beskrivelse

Almindelig i det meste af landet. Den træffes i det åbne landskab, langs skovstier, i skovlysninger, haver og parker, hvor den tilsyneladende har en forkærlighed for blomster som Følfod, Mælkebøtte og Tusindfryd. Andrena helvola er en solitær bi og etablerer således ikke et samfund med dronning, droner og arbejdere i stil med honningbier og humlebier. Hver hun er derfor dronning.

Efter parringen dør hannen. Hunnen graver en rørformet hovedgang i løs, sandet jord. Gangen forsynes med sidegange, hvor cellerne anbringes. Cellerne fyldes med pollen, hvorpå ægget lægges, så larven har nem adgang til føde. Herefter lukkes såvel cellerne som hovedgangen. Hunnens mission er nu opfyldt og hun dør kort efter. Efter klækning æder larverne sig fede i det indkapslede pollen. Sidst på sommeren forpupper de sig, hvorefter de forvandles til voksne bier. De forbliver i gangen vinteren over og kommer først frem året efter, når de flyver ud for at parre sig.

Jordbier må ofte finde sig i at agere værtsfolk for snyltere som f.eks. hvepsebien Nomada, som lægger sine æg i jordbiens redekamre. Hvepsebiens larve klækkes før jordbiens og efter at have dræbt jordbiens larve, har den således fri adgang til den føde, som var tiltænkt jordbiens larve.

Jordbiernes gift er ret svag og stikket mærkes næsten ikke. Desuden er jordbier fredelige dyr, som yderst sjældent angriber mennesker.

Kendetegn

Hun – Hovedet er sort med hvid behåring. Antennerne er sorte med rødbrun under-side. Brystet er sort og har rødbrun behåring på oversiden, gullighvid på siderne og gråhvid på undersiden. Bagkroppen er mørk med rødbrun behåring på de første led og lys behåring på leddenes bagkanter. Benene er sorte med hvid behåring på hofter og lår, gulbrun behåring på skinneben og fødder. Kurvhårene gulbrune på oversiden og gullighvide på undersiden. Vingerne er svagt røgfarvede med rød-brune årer.

Han – Hovedet er sort med lys behåring, langs de indre øjenrande .med iblandede sorte hår. Antennernes 3. led er længere end 4. led. På kindbakkernes underside ses ved basis en kort tand. Bagkroppen er sort med rødbrun behåring på de første led. Undersiden har hvid, frynset behåring på leddenes bagkanter. Benene er sorte med gulbrun behåring.

Andre arter

I Danmark er slægten Andrena repræsenteret ved følgende arter:

A. argentata
A. barbilabris (synonym med A. sericea)
A. bicolor (synonym med A. gwynana)
A. bimaculata
A. carantonica (synonym med A. scotica og A. trimmerana)
A. chrysopyga
A. chrysosceles
A. cineraria (synonym med A. fumipennis)
A. clarkella
A. coitana (synonym med A. shawella)
A. curvungula
A. denticulata
A. flavipes
A. fucata
A. fulva (synonym med armata)
A. fulvago
A. fuscipes
A. gravida
A. haemorrhoa (synonym med A. albicans)
A. hattorfiana
A. helvola
A. humilis
A. labialis
A. labiata (synonym med A. cingulata)
A. lapponica
A. lathyri
A. limata (synonym med A. pectoralis)
A. marginata
A. minutula (synonym med A. parvula)
A. nana
A. nigriceps
A. nigroaenea
A. nitida
A. ovatula (A. afzeliella og A. albofasciata)
A. pilipes (synonym med A carbonaria og A. nigrospina)
A. praecox
A. proxima
A. ruficrus (synonym med A. rufitarsis)
A. tarsata
A. thoracica
A. tibialis
A. vaga (synonym med A. ovina)
A. varians
A. viridescens (synonym med A. cyanescens)
A. wilkella (synonym med A. xanthura og A. convexiuscula)