A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Andrena nigroaenea

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Andrena nigroaenea

Familie

Bier (Apidae)

Længde

9-15 mm - hunnen størst

Tidsrum

Begyndelsen af april til slutningen af juni

Beskrivelse

Almindelig i det meste af landet, Den træffes langs skovstier, i skovlysninger, haver og parker med mange blomster. Andrena nigroaenea er en solitær bi og etablerer således ikke et samfund med dronning, droner og arbejdere i stil med honningbier og humlebier. Hver hun er derfor dronning.

Efter parringen dør hannen. Hunnen graver en rørformet hovedgang i løs, sandet jord. Gangen forsynes med sidegange, hvor cellerne anbringes. Cellerne fyldes med pollen, hvorpå ægget lægges, så larven har nem adgang til føde. Herefter lukkes såvel cellerne som hovedgangen. Hunnens mission er nu opfyldt og hun dør kort efter. Efter klækning æder larverne sig fede i det indkapslede pollen. Sidst på som-meren forpupper de sig, hvorefter de forvandles til voksne bier. De forbliver i gangen vinteren over og kommer først frem året efter, når de flyver ud for at parre sig.

Hunnen har brod og kan stikke, men giften er ret svag og stikket mærkes næsten ikke. Desuden er jordbier fredelige dyr, som yderst sjældent angriber mennesker.

Kendetegn

Hun – Hovedet er sort med sort behåring iblandet enkelte lyse hår på issen. Anten-nerne er sorte med svag mørkbrun underside på de yderste led. Brystet er sort med rødgul behåring på oversiden og grågul behåring på undersiden. Bagkroppen er bred med rødgul behåring på oversiden af 1. og 2.. led. De resterende led er sorte med gulbrun behåring langs bagkanterne. Undersiden er sort med gulbrun, frynset behå-ring på leddenes bagkanter. Benene er sorte med lys, brunlig behåring, lysest på lårene. Kurvhårene er rødgule. Vingerne er svagt røgfarvede.

Han – Hovedet er sort med rødgul behåring og sort behåring langs de indre øjenran-de. Antennerne er sorte med svag mørkbrun underside på de yderste led. 3. led er tydeligt længere end 4. led. Brystet er sort med tæt, rødgul behåring. Bagkroppen er sort med kort brunlig behåring på oversiden. Undersiden er sort med frynset, gulbrun behåring på leddenes bagkanter. Benene er sorte med lys, brunlig behåring. Vinger-ne er svagt røgfarvede.

Andre arter

I Danmark er slægten Andrena repræsenteret ved ffølgende arter:

A. argentata
A. barbilabris (synonym med A. sericea)
A. bicolor (synonym med A. gwynana)
A. bimaculata
A. carantonica (synonym med A. scotica og A. trimmerana)
A. chrysopyga
A. chrysosceles
A. cineraria (synonym med A. fumipennis)
A. clarkella
A. coitana (synonym med A. shawella)
A. curvungula
A. denticulata
A. flavipes
A. fucata
A. fulva (synonym med armata)
A. fulvago
A. fuscipes
A. gravida
A. haemorrhoa (synonym med A. albicans)
A. hattorfiana
A. helvola
A. humilis
A. labialis
A. labiata (synonym med A. cingulata)
A. lapponica
A. lathyri
A. limata (synonym med A. pectoralis)
A. marginata
A. minutula (synonym med A. parvula)
A. nana
A. nigriceps
A. nigroaenea
A. nitida
A. ovatula (A. afzeliella og A. albofasciata)
A. pilipes (synonym med A carbonaria og A. nigrospina)
A. praecox
A. proxima
A. ruficrus (synonym med A. rufitarsis)
A. tarsata
A. thoracica
A. tibialis
A. vaga (synonym med A. ovina)
A. varians
A. viridescens (synonym med A. cyanescens)
A. wilkella (synonym med A. xanthura og A. convexiuscula)