A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Honningbi

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Apis mellifera

Familie

Bier (Apidae)

Længde

Dronning 16-20 mm, arbejder 12-14 mm, drone 15-17 mm

Tidsrum

Begyndelsen af april til midten af september

Beskrivelse

Meget almindelig i hele landet. Honningbien lever ikke vildt i naturen i Danmark, når man ser bort fra de sværme, som stikker af fra et bistade og slår sig ned i hule træer eller lignende. Man regner med, at der på landsplan er ca. 6 milliarder honningbier, som tilsammen producerer mere end 4 millioner kg honning om året.

Honningbier lever i højt udviklede samfund med én dronning (frugtbar hun), som kun har til opgave at lægge æg. Dronningen kan blive 4-5 år og lægger ca. 200.000 æg om året. Dertil kommer ca. 1.000 hanner (droner), som klækkes sammen med de nye dronninger i løbet af juli måned. Deres eneste opgave er at befrugte de nyklækkede dronninger, hvorefter de dør. Endelig kan der være op til 50.000 arbejdere (sterile hunner). Arbejderne står for alt det praktiske i boet. Den unge, nyklækkede arbejders første opgave er almen rengøring i boet. Senere producerer den voks til boets vokstavler. Når den er 16-18 dage gammel optages den i vagtstyrken og skal vogte boet mod indtrængende fjender. Efter 3 uger avancerer den til trækbi og hjælper med indsamling af pollen og nektar, hvoraf en del straks anvendes som foder og resten gemmes til vinterforråd. Efter yderligere 2 uger eller ca. 1 måned i alt er arbej-derbierne slidt op og dør.

Under naturlige forhold vil den gamle dronning i forbindelse med klækning af nye dronninger og droner forlade boet med ca. halvdelen af arbejderne i forsøg på at etablere et nyt samfund (de sværmer). De nye dronninger vil efterfølgende kæmpe indbyrdes til kun én dronning er tilbage, hvorefter hun vil flyve ud for at parre sig med et antal af hannerne. Efter parringen vil hun vende tilbage til boet og begynde at producere æg.

Hen på efteråret jages de resterende hanner og en stor del af de resterende arbej-dere ud af boet, hvorefter dronningen og nogle få arbejdere går i hi og overvintrer i dette.

Kendetegn

Mellemstore, sociale bier. Forvingens 3 cubitalceller er næsten lige store, hvoraf den midterste er bredest mod basis. Radialcellen er langstrakt, elliptisk og når næsten ud til vingespidsen. Antennerne har hos begge køn 12 led.

Den oprindelige nordiske stamform Brun Honningbi (Apis mellifera) findes i dag kun på Læsø, hvor man er temmelig hysterisk med ikke at indføre andre arter. I resten af landet er det overvejende Italiensk Honningbi (Apis ligustica) og krydsninger mellem denne og den oprindelige stamform.

Brun Honningbi (Apis mellifera.)
Dronning - Helhedsindtrykket er mørkebrunt med grågul behåring med iblanding af sorte hår på issen og brystets overside. Vingerne er glasklare med mørkebrune årer. Der er ingen pollenkurv

Arbejder – Ligner dronningen, men er noget mindre og desuden udstyret med en veludviklet pollenkurv.

Han – Ligner dronningen, men virker mere plump i kropsformen. En del af øjnene er sammenstødende.

Italiensk Honningbi (Apis ligustica)
Ligner A. mellifera, men er noget lysere. Desuden er bagkroppens 2 første led mere eller mindre rødgule.

Andre arter

I Danmark er slægten Apis repræsenteret ved følgende arter:

A. mellifera (Honningbi)
A. ligustica (Italiensk Honningbi)