|
|
|
|
|
|
Klokkehumle
|
|
Klik på et
billede for at
få vist stort
billede og
filinformation -
Klik på et
menupunkt for at
vende tilbage
til en oversigt
eller åbne en
menu - Klik
på et bogstav
for at søge
alfabetisk
|
|
|
| Latinsk navn |
Bombus soroeensis
|
| Familie |
Bier (Apidae)
|
| Længde |
12-17 mm
|
| Tidsrum |
De overvintrede dronninger fra midten af maj, arbejdere fra slutningen af juni, hanner og nye dronninger fra begyndelsen af august.
|
| Beskrivelse |
Den er ikke almindelig, men lokalt udbredt i det meste af landet. Den træffes langs skovbryn, i skovlysninger, det åbne landskab, haver og overdrev. Den har tilsyne-ladende en forkærlighed for Klokkeblomster.
Den overvintrede dronning er på vingerne fra midten af maj. Hun begynder straks at lede efter et passende sted at grundlægge den nye familie. Det kan være en et hulrum under en sten, en forladt muserede eller lignende. Når hun har fundet en egnet plads bygger hun en ægcelle og en forrådscelle. Her lægger hun de første æg, som skal danne grundlaget for den nye familie. Det første kuld larver bliver til arbejderbier (sterile hunner), som samler føde til de nye kuld larver. De klækkes i slutningen af juni. I løbet august klækkes de nye dronninger og hanner (droner). Umiddelbart efter klækning flyver de fra boet for at parre sig, hvorefter hannerne har gjort deres pligt og dør. De nye dronninger finder nu et sikkert sted, hvor de kan overvintre. Den gamle dronning og de resterende arbejdere dør. Et bo kan rumme 100-150 dyr.
Dronningerne og arbejderne har giftbrod og kan stikke. Da giftbrodden ikke har mod-hage, kan en humlebi stikke flere gange. Stikket kan være meget smertefuldt. Humle-bier er normalt ikke særligt aggressive.
|
| Kendetegn |
Kan forveksles med B. cullumanus, som dog anses for uddød i Danmark.
Dronning – Hovedet er sort med sort behåring. Kindbakkerne har tydelig skrå læng-defure på ydersiden.
Brystet er sort sædvanligvis med gult bånd forrest.
Bagkroppen er sort med brudt, gult bånd på 2. led – kan være mindre synligt eller næsten mangle, de sidste 2 led med rustrød, bleggul eller lys behåring og mere eller mindre tydelig, lys behåring langs alle leddenes bagkanter.
Benene er sorte med rødbrun behåring. Mellemste benpars metatarsus ender i en stump spids. Kurvhårene er sorte.
Vingerne er kraftigt tonede.
Arbejder – Som dronningen, men mindre.
Han – Hovedet er sort med sort behåring i sjældne tilfælde med iblanding af lyse hår på mundskjoldet. Issen sædvanligvis med sort behåring, men kan også have gul behåring. Antennernes 3. led er kortere end 4. led.
Brystet har på hver side gul behåring, som kan være sammenvokset til et bånd.
Benene er sorte med sort behåring, dog har lårene gul behåring på undersiden.
|
| Andre arter |
I Danmark er slægten Bombus repræsenteret ved følgende arter:
B. barbutellus (Havesnyltehumle)
B. bohemicus (Lys Jordsnyltehumle)
B. campestris (Agersnyltehumle)
B. cryptarum (Pilejordhumle)
B. cullumanus (Steppehumle)
B. distinguendus (Kløverhumle)
B. hortorum (Havehumle)
B. humilis (Foranderlig Humle)
B. hypnorum (Hushumle)
B. jonellus (Hedehumle)
B. lapidarius (Stenhumle)
B. lucorum (Lys Jordhumle)
B. magnus (Kravejordhumle)
B. muscorum (Moshumle)
B. norvegicus (Hussnyltehumle)
B. pascuorum (Agerhumle)
B. pomorum (Frugthumle)
B. pratorum (Lille Skovhumle)
B. quadricolor (Klokkesnyltehumle)
B. ruderarius (Græshumle)
B. ruderatus (Felthumle)
B. rupestris (Stensnyltehumle)
B. soroeensis (Klokkehumle)
B. subterraneus (Jordboende Humle)
B. sylvarum (Skovhumle)
B. sylvestris (Skovsnyltehumle)
B. terrestris (Mørk Jordhumle)
B. vestalis (Mørk Jordsnyltehumle)
B. veteranus (Enghumle)
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
