A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Lys Jordhumle

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Bombus lucorum

Familie

Bier (Apidae)

Længde

10-21 mm

Tidsrum

De overvintrede dronninger fra slutningen af marts, arbejdere fra begyndelsen af maj, hanner og nye dronninger fra begyndelsen af juli.

Beskrivelse

Kaldes også Lundhumle. - Almindelig i det meste af landet. Træffes i det åbne land-skab, enge, overdrev, skovlysninger, haver og parker.

Den overvintrede dronning kommer frem i begyndelsen af april og begynder at grundlægge et nyt samfund i en forladt muserede, under en græstue eller i en frønnet træstub. Her bygger hun en ægcelle og en celle til forråd af voks blandet med pollen og visne blade. De første larver bliver til arbejdere (sterile hunner), som hjælper med til at bringe føde til et nyt kuld larver. I juli klækkes de nye hanner (droner) og dronnin-ger. De flyver fra boet for at parre sig, hvorefter dronningerne finder beskyttede steder, hvor de kan overvintre. Den gamle dronning, arbejderne og hannerne dør. Et bo kan rumme 100-400 dyr.

Dronningerne og arbejderne har giftbrod og kan stikke. Da giftbrodden ikke har mod-hage, kan en humlebi stikke flere gange. Stikket kan være meget smertefuldt. Humle-bier er normalt ikke særligt aggressive.

Kendetegn

Kan især forveksles med B. terrestris, som dog kendes på, at de gule bånd er mørkere og de sidste bagkropsled er gråhvide.

Dronning – Hovedet er sort med lys, gullig ansigtsbehåring iblandet sorte hår, især i panden og lys behåring iblandet få sorte hår på issen.
Brystet er sort med citrongult bånd forrest.
Bagkroppen er sort, 1. led uden iblanding af gule hår, 2. led med citrongult ubrudt bånd, 4.-6. led er hvide.
Benene er sorte med sort behåring. Mellemste benpars metatarsus ender i en stump spids. De yderste fodled har rødbrun behåring. Kurvhårene er lyse.
Vingerne er svagt tonede.

Arbejder - Som dronningen, men mindre. De kan ikke artsbestemmes med sikker-hed i forhold til de andre jordhumler uden dna undersøgelse.

Han – Hovedet er sort med lys, gullig ansigtsbehåring.
Brystet er sort med mere eller mindre iblanding af gule og gulbrune hår samt et bredt, gult bånd forrest.
Bagkroppen er sort med kraftig, næsten båndagtig iblanding af gule hår på 1. led samt 3. og 4. led. De bageste led er hvide.
Ellers som dronningen. De kan ikke artsbestemmes med sikkerhed i forhold til de andre jordhumler uden dna undersøgelse.

Andre arter

I Danmark er slægten Bombus repræsenteret ved følgende arter:

B. barbutellus (Havesnyltehumle)
B. bohemicus (Lys Jordsnyltehumle)
B. campestris (Agersnyltehumle)
B. cryptarum (Pilejordhumle)
B. cullumanus (Steppehumle)
B. distinguendus (Kløverhumle)
B. hortorum (Havehumle)
B. humilis (Foranderlig Humle)
B. hypnorum (Hushumle)
B. jonellus (Hedehumle)
B. lapidarius (Stenhumle)
B. lucorum (Lys Jordhumle)
B. magnus (Kravejordhumle)
B. muscorum (Moshumle)
B. norvegicus (Hussnyltehumle)
B. pascuorum (Agerhumle)
B. pomorum (Frugthumle)
B. pratorum (Lille Skovhumle)
B. quadricolor (Klokkesnyltehumle)
B. ruderarius (Græshumle)
B. ruderatus (Felthumle)
B. rupestris (Stensnyltehumle)
B. soroeensis (Klokkehumle)
B. subterraneus (Jordboende Humle)
B. sylvarum (Skovhumle)
B. sylvestris (Skovsnyltehumle)
B. terrestris (Mørk Jordhumle)
B. vestalis (Mørk Jordsnyltehumle)
B. veteranus (Enghumle)