A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Stenhumle

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Bombus lapidarius

Familie

Bier (Apidae)

Længde

14-22 mm

Tidsrum

De overvintrede dronninger fra begyndelsen af maj, arbejdere fra begyndelsen af juni, hanner og nye dronninger fra begyndelsen af august.

Beskrivelse

Almindelig i hele landet bortset fra Bornholm. Træffes såvel i skov som åbent land, parker og haver.

Det nye samfund grundlægges af den overvintrede dronning under sten i stendiger, på græsmarker og undertiden også under gulvbrædder eller i isoleringsmåtter på lofter. Her bygger hun en ægcelle og en forrådscelle med pollen og nektar. De første larver bliver til arbejdere (sterile hunner). De begynder flyvningen i slutningen maj eller begyndelsen af juni. Deres opgave består i at hjælpe dronningen med at op-fostre de næste kuld. Hannerne (dronerne) og de nye dronninger begynder deres flyvning og parring i juli-august, hvorefter hannerne dør og de nye dronninger graver sig ned i skrænter eller diger for at overvintre i slutningen af august eller begyndelsen af september. Et bo kan rumme 100-300 dyr.

Dronningerne og arbejderne har giftbrod og kan stikke. Da giftbrodden ikke har mod-hage, kan en humlebi stikke flere gange. Stikket kan være meget smertefuldt. Humle-bier er normalt ikke særligt aggressive.

Kendetegn

Dronning – Hovedet er sort med sort behåring. På kindbakkernes yderside ses en tydelig længdefure.
Brystet har tæt, sort behåring og forrest et smalt, gult bånd, som dog ofte mangler.
Bagkroppen er sort, 4.-6. led er rustrøde.
Benene er sorte med sort behåring. Mellemste benpars metatarsus ender i en stump spids. De yderste fodled er gulbrune til rødbrune. Kurvhårene er sorte.
Vingerne er svagt tonede.

Arbejder – Som dronningen, men mindre.

Han – Hovedet er sort med sort behåring, dog har mundskjoldet tæt, gul behåring. Antennernes 3. led er tydeligt længere en 4. led.
Brystet har sort behåring med gult bånd forrest, af og til med iblanding af gule hår bagest.
Bagkroppen har sort behåring – hos nogle individer med iblandede gule hår på 2. led.
Benene er sorte med gulbrun behåring på skinneben og metatarser.
Ellers som dronningen.

Andre arter

I Danmark er slægten Bombus repræsenteret ved følgende arter:

B. barbutellus (Havesnyltehumle)
B. bohemicus (Lys Jordsnyltehumle)
B. campestris (Agersnyltehumle)
B. cryptarum (Pilejordhumle)
B. cullumanus (Steppehumle)
B. distinguendus (Kløverhumle)
B. hortorum (Havehumle)
B. humilis (Foranderlig Humle)
B. hypnorum (Hushumle)
B. jonellus (Hedehumle)
B. lapidarius (Stenhumle)
B. lucorum (Lys Jordhumle)
B. magnus (Kravejordhumle)
B. muscorum (Moshumle)
B. norvegicus (Hussnyltehumle)
B. pascuorum (Agerhumle)
B. pomorum (Frugthumle)
B. pratorum (Lille Skovhumle)
B. quadricolor (Klokkesnyltehumle)
B. ruderarius (Græshumle)
B. ruderatus (Felthumle)
B. rupestris (Stensnyltehumle)
B. soroeensis (Klokkehumle)
B. subterraneus (Jordboende Humle)
B. sylvarum (Skovhumle)
B. sylvestris (Skovsnyltehumle)
B. terrestris (Mørk Jordhumle)
B. vestalis (Mørk Jordsnyltehumle)
B. veteranus (Enghumle)