| Beskrivelse |
Almindelig i det meste af landet, hvor den træffes i den lave, blomstrende vegetation langs skovbryn, i skovlysninger, det åbne landskab.
Som navnet antyder, så anlægger de ikke selv et bo, men invaderer et allerede bestående samfund, men snylter i stedet hos Stenhumlen (Bombus lapidarius). De overvintrede dronninger kommer frem fa deres vinterhi, når deres værter er godt i gang med at anlægge deres nye samfund. Den snyltende dronning forsøger nu ved sin aggressive adfærd at overtage værtsamfundet. Hvis dette lykkes, vil værtens æg og larver blive destrueret, hvorefter hun selv begynder at lægge æg. De udklækkede snyltere flyver derefter ud for at parre sig, hvorefter hannerne dør og hunnerne overvintrer fuldstændig som de redebyggende humlebier.
Dronningerne har giftbrod og kan stikke. Da giftbrodden ikke har modhage, kan en humlebi stikke flere gange. Stikket kan være meget smertefuldt. Humlebier er nor-malt ikke særligt aggressive.
|
| Kendetegn |
Snylter primært hos B. lapidarius, men muligvis også hos B. sylvarum.
Dronning – Hovedet er sort med sort behåring.
Brystet er sort med sort behåring, af og til med smalt, gulbrunt bånd forrest og iblanding af gule hår bagest.
Bagkroppen er sort med sort behåring på de 3 første led, 4. led kan være rustrødt ligesom de 2 sidste led.
Vingerne er tydeligt tonede med et svagt, violet skær.
Han – Hovedet er sort med sort behåring. Antennernes 4. led er bredere end eller lige så bredt som langt, 5. led er længere end 3. led.
Bagkroppen er sort med sort behåring på de første 3 led, af og til med spredt iblan-ding af lyse hår på de 2 første leds sider. De sidste led er rustrøde.
Bageste benpars skinneben er langt, smalt og tæt behåret.
Ellers som dronningen. Farverne kan dog variere en del.
|
