A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Tenthredo temula

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Tenthredo temula

Familie

Bladhvepse (Tenthredinidae)

Længde

10-12 mm

Tidsrum

Begyndelsen af maj til begyndelsen af juli

Beskrivelse

Lokalt almindelig. Træffes langs skovbryn og levende hegn, og det åbne landskab, hvor der er mange blomstrende planter.

Den voksne bladhveps lever primært af insekter suppleret med nektar og pollen. Larverne lever af plantedele.

Æggene lægges i planter ved at hunnen skærer en lille åbning eller lomme til ægge-ne i værtsplanten. De klækkede larver æder sig fede på værtsplanten, hvorefter de lader sig falde til jorden. Her graver sig ned i det øverste jordlag og overvintrer som puppe.

Bladhvepse kendes fra andre hvepse på den manglende hvepsetalje. De fleste er fredelige og fuldstændig harmløse overfor mennesker.

Kendetegn

Hovedet er sort med hvidgult mundparti. Antennerne, som har ni led hos begge køn,  er gule/rødgule, mørkest ved basis.
Brystet er sort med gule sidepletter. Pronotum har gule bagkanter. Scutellum og dets vedhæng er gule. Vingeskællene er gule eller med gul rand.
Bagkroppen har ubrudte, gule bagkanter på 1. og 4.-8. led.
Benene er overvejende gule, lårene med sort overside.

Andre arter

I  Danmark er slægten Tenthredo repræsenteret ved følgende arter:

T. amoena
T. arcuata
T. atra
T. balteata
T. brevicornis
T. campestris
T. colon
T. distinguenda
T. fagi
T. ferruginea
T. livida
T. maculata
T. mandibularis
T. marginella
T. mesomela
T. moniliata
T. notha
T. olivacea
T. procera
T. scrophulariae (Kongelysbladhveps)
T. temula
T. velox
T. vespa
T. zonula