A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Tenthredo vespa

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Tenthredo vespa

Familie

Bladhvepse (Tenthredinidae)

Længde

11-12 mm

Tidsrum

Midten af maj til slutningen af august

Beskrivelse

Lokalt almindelig. Træffes langs skovbryn og levende hegn, og det åbne landskab, hvor der er mange blomstrende planter.

Den voksne bladhveps lever primært af insekter suppleret med nektar og pollen. Larverne lever af plantedele.

Æggene lægges i planter ved at hunnen skærer en lille åbning eller lomme til ægge-ne i værtsplanten. De klækkede larver æder sig fede på værtsplanten, hvorefter de lader sig falde til jorden. Her graver sig ned i det øverste jordlag og overvintrer som puppe.

Bladhvepse kendes fra andre hvepse på den manglende hvepsetalje. De fleste er fredelige og fuldstændig harmløse overfor mennesker.

Kendetegn

Hovedet er sort med gult mundparti, gul tværplet lige under antennerne og sorte kind-bakker. Antennerne, som har ni led hos begge køn, er overvejende sorte med 1. led rødbrunt.
Brystet er sort med gul plet på metapleuren. Pronotum har gule bagkanter. Vinge-skællene er røde/rødgule.
Bagkroppen er sort med bred, gul bagkant på 1. og 4.-5. led samt gul overside på 7.-9. led. Der er desuden en gul plet ved mellemste benpars basis.
Benene er gulbrune til rødbrune med sorte tegninger på lårene.

Andre arter

I  Danmark er slægten Tenthredo repræsenteret ved følgende arter:

T. amoena
T. arcuata
T. atra
T. balteata
T. brevicornis
T. campestris
T. colon
T. distinguenda
T. fagi
T. ferruginea
T. livida
T. maculata
T. mandibularis
T. marginella
T. mesomela
T. moniliata
T. notha
T. olivacea
T. procera
T. scrophulariae (Kongelysbladhveps)
T. temula
T. velox
T. vespa
T. zonula