|
Generelt – Hoved, bryst og bagkrop har tydelig og kraftig punktering. Antennerne har 12 led. Bagkroppens led er delt ved en tydelig indsnøring. Forvingerne har 3 cubitalceller, hvoraf den midterste er trekantet.
C. arenaria – 9-16 mm – juni/juli – almindelig.
Hun - Hovedet er sort med en gul plet bag øjnene, ansigtet med en trekantet gul plet på indersiden af øjnene, mundskjoldet har 3 gule tværpletter, hvoraf de 2 ligger helt ude under øjenpletterne, kindbakkerne er sorte med en gul plet ved basis. Anten-nerne er sorte med rødbrun underside, 1. led gul underside.
Brystet er sort. Pronotum er sort med 2 gule pletter. Pronotallobus er sort. Vingeskæl-lene er gule. Scutellum er sort. Metanotum er sort med gult tværbånd, som i sjældne tilfælde kan være delt. Propodeum sædvanligvis med gule pletter.
Bagkroppen er sort, 1. led med gule sidepletter, 2. led med dybt indskåret gult bånd, 3. og 4. led med smalt gult bånd, 5. led med dybt indskåret gult bånd.
Benene er gule eller rødgule, lårene med sort basis.
Vingerne er svagt tonede.
Han – Hovedet er sort med en gul plet bag øjnene, ansigtet med gule næsten sammenvoksede pletter, kindbakkerne er sorte med en gul plet på midten, mund-skjoldet med 3 kraftige sorte tænder.
Pronotum er sort ofte med gule sidepletter.
Bagkroppen er sort af og til med gule sidepletter på 1. led.
Benene er gule eller rødgule, forreste og mellemste benpars lår er sorte ved basis, bageste benpars lår har brun eller sort spids.
Ellers som hunnen.
Byttedyr - Fortrinsvis snudebiller.
C. quinquefasciata – 7-11 mm – juli/august – sjælden.
Hun - Hovedet er sort med en gul plet bag øjnene, ansigtet har store gule pletter ved øjnenes inderside, mundskjoldet har en gul plet i midten, kindbakkerne er gule med sort spids. Antennerne er sorte med gulbrun underside på de yderste led.
Brystet er sort. Pronotum er sort med gule sidepletter. Pronotallobus er sort. Vinge-skællene er gule. Metanotum er sort med gult tværbånd.
Bagkroppen er sort, 1. led af og til med gule sidepletter, 2. led med bredt gult tvær-bånd med dyb indskæring ofte delt, 3.-5. led med gult tværbånd med dyb indskæ-ring, hvoraf de første ofte er delte.
Benene er gule eller rødgule, lårene er sorte ved basis i nogle tilfælde kan bageste benpars lår være rødbrune.
Vingerne er svagt tonede.
Han - Hovedet er sort ofte med en gul plet bag øjnene, ansigtet med gule næsten sammenvoksede pletter, kindbakkerne er gule med sort spids.
Bagkroppen er sort, 1. led af og til med gule sidepletter, 2.-5. led med gule tværbånd med dyb indskæring ofte delte, 6. led kan have gult bånd.
Lårene på bageste benpar er gule ved basis, sort midterparti og rødbrun spids.
Ellers som hunnen.
Byttedyr – Fortrinsvis snudebiller.
C. ruficornis – 8-13 mm – juli/august – ikke almindelig
Hun - Hovedet er sort med en gul plet bag øjnene, ansigtet har gule pletter ved øjnenes inderside, mundskjoldet som er trukket ud næsten som en næs har en stor gul midterplet og nogle gange gule sidepletter, kindbakkerne er gule med sorte spidser. Antennerne er sorte med gulbrun underside på de yderste led.
Brystet er sort. Pronotum er sort med gule sidepletter. Pronotallobus er sort. Vinge-skællene er gule. Metanotum er sort med gult tværbånd.
Bagkroppen er sort. 1. led med gule sidepletter, gule bånd på 2.-5. led ofte brudte på 2. og 3. led.
Benene er gule eller rødgule, lårene på forreste og mellemste benpar er sorte ved basis.
Vingerne er svagt tonede.
Han – Hovedet er sort ofte med en gul plet bag øjnene, ansigtet med gule næsten sammenvoksede pletter, mundskjoldet er plant sædvanligvis med 3 små afrundede tænder, kindbakkerne er gule med sort spids.
Bagkroppens 6. led har en kraftig dusk gulbrune hår på siderne og undersiden.
Benene kan i nogle tilfælde være helt gule eller rødgule.
Ellers som hunnen.
Byttedyr – Fortrinsvis snudebiller.
C. rybyensis – 7-14 mm – juli/september – almindelig
Ingen registrerede fund fra Nordjylland og Vestjylland.
Hun - Hovedet er sort, mundskjoldet er gult med sparsom hvidlig behåring, den ne-derste del at ansigtet under antennerne er gult, kindbakkerne er gule med sort spids. Antennerne er sorte med brun underside, 1. led med gul underside.
Brystet er sort. Pronotum er sort sædvanligvis med gule sidepletter. Pronotallobus er sort. Vingeskællene er gule. Scutellum er sort. Metanotum er sort.
Bagkroppen er sort, 2. led med aflang gul tværplet, 3. og 5. led med bredt gult tvær-bånd med dyb indskæring, som til tider bryder båndet.
Benene er gule eller rødgule, lårene med sort basis.
Vingerne er svagt tonede.
Han – Hovedet er sort, ansigtet med gule næsten sammenvoksede pletter, kindbak-kerne er sort med brun behåring ved basis af og til med en gul plet.
Bagkroppen er sort, 2. og 3. led med gult ubrudt bånd, 4. og 5. led i sjældne tilfælde med gule pletter, 6. led med gult ubrudt bånd.
Ellers som hunnen.
Byttedyr – Fortrinsvis bier.
|