A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Skovsnyltegedehams

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Dolichovespula omissa

Familie

Gedehamse (Vespidae)

Længde

Dronning 15-18 mm, han 14-16 mm

Tidsrum

Midten af juni til midten af august

Beskrivelse

Den er et sjælden og træffes især sammen med Skovgedehams (Dolichovespula sylvestris), som den snylter på.

Samfundet grundlægges af den overvintrede dronning. Når Skovgedehamsens bo, som er værtsboet, er etableret med de nødvendige arbejdere, trænger den snylten-de dronning ind i boet og dræber den oprindelige dronning. Dermed overtager hun magten i det bestående samfund. Dette kan formodentlig ske, fordi hun kan imitere den oprindelige dronnings feromoner (duftstoffer). Da samfundet jo allerede er etableret med arbejdere, kan snyltedronningen koncentrere sig helt om at producere nye droner (hanner) og dronninger til videreførelse af slægten. De befrugtede dron-ninger overvintrer.

Kun dronningen og arbejderne har giftbrod, som er uden modhager og derfor ikke bliver siddende efter stikket. Gedehamsen er således i stand til at stikke flere gange. Stikket kan være meget smertefuldt og ligefrem livstruende, hvis man er allergisk over for stofferne i giften.

Kendetegn

Hovedet er sort med gule ansigtstegninger. Øjenindskæringen har kun et smalt, gult bånd, som løber fra underkanten af indskæringen og ned langs øjets inderside. Antennerne er sorte med gult på undersiden af første led. Mundskjoldet er gult med en enkelt lille plet eller i nogle tilfælde 2 små pletter over hinanden.. Den gule streg bag øjet er brudt. Der er stor afstand mellem øjets underkant og kindbakkens over-kant. De gule kantstreger på brystet er tykke og kan i nogle tilfælde minde om ettaller. Bagkroppen er sort med klare, gule tværbånd. Sidste bagkropsled er krummet en anelse nedad.

Andre arter

I Danmark er slægten Dolichovespula repræsenteret ved følgende arter:

D. adulterina (snylter på Dolichovespula saxonica)
D. media (Mellemstor Gedehams)
D. norwegica
D. omissa (Skovsnyltegedehams – snylter på Dolichovespula sylvestris)
D. saxonica
D. sylvestris (Skovgedehams)