A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Sortkøllet Ådselgraver

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Nicrophorus vespilloides

Familie

Ådselbiller (Silphidae)

Længde

12-22 mm

Tidsrum

Begyndelsen af maj til slutningen af september

Beskrivelse

Almindelig i hele landet. Træffes især i skovlysninger ved – eller på døde smådyr. De begraver ådslet ved at grave jorden væk under det, indtil ådslet er helt begravet.

Den voksne bille lever af ådsler og rådne svampe, som den kan lugte på meget lang afstand. Larven lever af ådsler og de maddiker, som også lever i ådslet.

Hunnen lægger sine æg i et begravet ådsel. De nyklækkede larver lever af ådslet og forpupper sig siden under resterne af ådslet.

Kendetegn

Kan forveksles med Skovådselgraver (Nicrophorus investigator). Denne er dog en anelse slankere og de orange tegninger er en smule anderledes.

Den voksne bille er helt sort med takkede, orange bånd på hver dækvinge. Anten-nerne er kølleformede med tydelige lameller. Hunnen kan kendes på det korte læggerør.

Larven er hvidgul, leddelt med mørkt hoved.

Andre arter

I Danmark er slægten Nicrophorus repræsenteret ved følgende arter:

N. fossor (intet dansk navn)
N. germanicus (Kæmpeådselgraver)
N. humator (Sort Ådselgraver)
N. investigator (Skovådselgraver)
N. sepultor (Sortrandet Ådselgraver)
N. vespillo (Krumbenet Ådselgraver)
N. vespilloides (Sortkøllet Ådselgraver)
N. vestigator (Randhåret Ådselgraver)