A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Cassida

Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en ny menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Cassida

Familie

Bladbiller (Chrysomelidae)

Beskrivelse

Både den voksne bille og larven er vegetarer og lever af plantedele på forskellige urter.

Hunnen afsætter sine æg i hobe på foderplantens blade. Larven lever på værts-plantens blade beskyttet af et ekskrementdække, som holdes på plads af en gaffel på det bageste bagkropsled. Den forpupper sig også på bladet. Den voksne bille overvintrer.

Kendetegn

Selv med gode billeder kan nogle af arterne være vanskelige at bestemme i felten bl.a. fordi de ofte gemmer sig under skjoldet.

Generelt - Den voksne billes krop og hoved er helt dækket af pronotum og dækvin-gerne, som tilsammen danner et hvælvet skjold, så billen set ovenfra minder lidt om en skildpadde.

Larven kendes på den tornede krop, det karakteristiske tag af ekskrementer og afskudte huder.

C. denticollis – 5-7 mm – juli/august - ikke almindelig. Den er udbredt i det meste af landet og træffes i den lave vegetation på overdrev og lignende, hvor den især ses på planter som Røllike og Rejnfan. Antennerne er gulbrune med mørkere spidser. Pronotum er grønt med svag, spredt punktering, vinklede hjørner bagtil og en anelse bredere eller af samme bredde som dækvingerne ved basis. Dækvin-gerne er grønne med regelmæssig punktering og rødbrunt område ved basis. Undersiden er sort med gule rande. Benene er gulbrune.

C. flaveola – 4-6 mm – almindelig. Den træffes i den lave vegetation på over-drev og lignende, hvor den ofte ses på planter af Nellikefamilien. Antennerne er gulbrune og en anelse mørkere mod spidserne. Pronotum er gulbrunt med bredt afrundede hjørner bagtil og en anelse smallere eller af samme bredde som dækvingerne ved basis. Dækvingerne er gulbrune med mørkebrune pletter og regelmæssig, kraftig punktering. Undersiden er sort. Benene er gulbrune.

C. hemisphaerica – 4-5 mm – juni/september - sjælden. Den træffes i den lave vegetation på overdrev og lignende, hvor den primært ses på planter af Kurvblomstfamilien og Nellikefamilien. Antennerne er gulbrune med spidserne en anelse mørkere. Pronotum er lysegrønt med vinklede hjørner bagtil. og af samme bredde eller blot en anelse smallere end dækvingerne ved basis. Dækvingerne er lysegrønne. Både forbryst og dækvinger er tæt, uregelmæssigt punkterede.  Benene er gulbrune.

C. margaritacea – 3-5 mm – juni/oktober - sjælden. Den er lokalt udbredt og træffes i den lave vegetation i klitområder.

C. murraea – 6-9 mm – juni/august – sjælden. Der er kun få registrerede fund fra Lolland-Falster. Den træffes i den lave vegetation i moser og på strandenge, hvor den især ses på planter af Kurvblomstfamilien og Læbeblomstfamilien. Antennerne er sorte med en anelse rødligt mod spidserne. Pronotum er rødt med fin, spredt punktering, skarpt vinklede hjørner bagtil og af samme bredde som dækvingerne ved basis. Dækvingerne er røde med varierende, sorte pletter og fin, regelmæssig punktering i. Undersiden er sort. Benene er sorte. Helt unge individer kan have et grønligt skær.

C. nebulosa – 6-7 mm – almindelig. Den træffes i den lave vegetation i det åbne landskab, hvor den især ses på planter af Salturtfamilien . Antennerne er gulbrune. Pronotum kan være gulbrunt eller rustrødt med spredt, uregelmæssig punktering, bredt afrundede hjørner bagtil og smallere end dækvingerne ved basis. Dækvin-gerne er samme farve som Pronotum (forbrystet) tilsat spredte, sorte pletter samt regelmæssig, grov punktering. Undersiden er sort. Benene er gulbrune. Helt unge individer kan have et grønligt skær.

C. nobilis – 4-6 mm – almindelig. Træffes i den lave vegetation i det åbne landskab og på overdrev, hvor den primært ses på planter af Nellikefamilien og Salturtfamilien. Antennerne er gulbrune med mørke spidser. Pronotum er gulbrunt til tider med grønligt skær, svag, spredt punktering, afrundede hjørner bagtil og en anelse smallere eller af samme bredde som dækvingerne ved basis. Dækvingerne er gulbrune med 2 metalskinnende, grønne længdestriber på rødbrun baggrund og regelmæssig punktering. Undersiden er sort. Benene er gulbrune.

C. rubiginosa – 6-8 mm – april/september - almindelig. Træffes i den lave vegetation på overdrev og lignende steder, hvor den især ses på Tidsel, Burre og Rejnfan. Antennerne er gulbrune med mørke spidser. Pronotum er grønt med vinklede hjørner bagtil, tæt, spredt punktering og en anelse bredere eller af samme bredde som dækvingerne ved basis. Dækvingerne er grønne, ofte med brunt ved basis og uregelmæssig punktering. Undersiden er sort. Benene er gulbrune

C. sanguinolenta – 4-6 mm – ikke almindelig. Den er udbredt i det meste af landet og træffes i den lave vegetation på overdrev og lignende steder, hvor den primært ses på Røllike. Antennerne er gulbrune med mørke spidser. Pronotum er grønt med svag, tæt punktering, vinklede hjørner bagtil og en anelse smallere eller af samme bredde som dækvingerne ved basis. Dækvingerne er grønne med svag regelmæssig punktering og rødbrune områder ved basis. Undersiden er sort. Benene er gulbrune.

C. sanguinosa – 6-8 mm – maj/september – ikke almindelig. Den er udbredt i det meste af landet og træffes i den lave vegetation på overdrev og lignende steder, hvor den især holder til på Rejnfan, Røllike og Tidsel. Antennerne er gulbrune med mørke spidser. Pronotum er grønt af og til  med rødbrun forkant, svag, spredt punk-tering, vinklede hjørner bagtil og en anelse bredere eller af samme bredde som dækvingerne ved basis. Dækvingerne er grønne ofte med rødbrune områder langs søm og ved basis. Undersiden er sort med gule rande. Benene er gulbrune.

C. seladonia – 5-7 mm sjælden. Der er kun meget få registrerede fund og det sidste er fra Mols i 1966. Den træffes i den lave vegetation overdrev og lignende steder, hvor den primært ses på Agermuseurt. Antennerne er gulbrune med mørkere spidser. Pronotum er grønt med svag, spredt punktering, bredt afrundede hjørner bagtil og samme bredde som dækvingerne ved basis. Dækvingerne er grønne med uregelmæssig punktering og rødt ved basis. Undersiden er sort med tynd gul rand.

C. stigmatica – 5-6 mm – maj/september ikke almindelig. Den er lokalt ud-bredt og træffes i den lave vegetation på enge, overdrev og i klitområder, hvor den især ses på Rejnfan. Pronotum er grønt med svag, spredt punktering, afrundede hjørner bagtil og en anelse smallere eller af samme bredde som dækvingerne ved basis. Dækvingerne er grønne med regelmæssig punktering. Benene er gulbrune.

C. vibex – 5-7 mm – juni/september - sjælden. Den er lokalt udbredt og træffes i den lave vegetation på kystområder og forskellige skovtyper, hvor den især ses på Rejnfan og Tidsel. Antennerne er gulbrune med sorte spidser. Pronotum er grønt ofte med sorte pletter ved bagkanten og tæt, spredt punktering samt svagt afrundede hjørner bagtil. Dækvingerne er grønne med mørkebrunt, bredt bånd, som i nogle tilfælde kan være opløst i ikke sammenhængende pletter. Undersiden er sort. Benene er gulbrune.

C. viridis - 8-10 mm - juni/august - almindelig. Den træffes i den lave vegeta-tion på overdrev og lignende steder, hvor den især ses på planter af Læbeblomst-familien og Kurvblomstfamilien. Antennerne er gulbrune med sorte spidser. Pronotum er lysegrønt, har stærkt afrundede hjørner bagtil og er tydeligt smallere end dækvin-gerne ved basis. Dækvingerne er lysegrønne. Både forbryst og dækvinger er tæt, uregelmæssigt punkterede. Undersiden er sort. Benene er gulbrune.

C. vittata – 5-7 mm – maj/september - ikke almindelig. Den er udbredt i det meste af landet og træffes i den lave vegetation på kystområder og overdrev, hvor den især ses på planter af Nældefamilien og Salturtfamilien. Antennerne er gulbrune med mørke spidser. Pronotum er gulbrunt, transparent med svag, spredt punktering, svagt afrundede hjørner bagtil og af samme bredde som dækvingerne ved basis. Dækvingerne er gulbrune, transparente med 2 metalskinnende, grønne længde-striber på mørk baggrund. Undersiden er sort med lyse rande. Benene er gulbrune.

Andre arter

I Danmark er slægten Cassida repræsenteret ved følgende arter:

C. denticollis
C. flaveola (Gulbrun Skjoldbille)
C. hemisphaerica
C. margaritacea
C. murraea (Stor Alantskjoldbille)
C. nebulosa (Plettet Skjoldbille)
C. nobilis
C. rubiginosa (Tidselskjoldbille)
C. sanguinolenta
C. sanguinosa
C. seladonia
C. stigmatica
C. vibex
C. viridis (Stor Skjoldbille)
C. vittata