A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Chrysomela

Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en ny menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Baseret på

Danmarks Fauna bind 31 v/Victor Hansen 1927

Latinsk navn

Chrysomela

Familie

Bladbiller (Chrysomelidae)

Beskrivelse

Slægten blev tidligere kaldt Melasoma. Både de voksne biller og larverne er vege-tarer og lever af blade og rodskud på træer af Pilefamilien (Salicaceae).

Efter parringen afsætter hunnen de orange æg i klumper på undersiden af værts-træets blade. Æggene klækkes efter 10-12 dage. Larverne lever først i grupper, men spreder sig efter nogle få dage. Når larven efter ca. 3 uger er klar til at forpuppe sig, fastgør den sig med bagenden på undersiden af et blad og puppen hænger således beskyttet. Der er to generationer pr. år og den voksne bille fra sidste generation overvintrer.

Kendetegn

De to arter C. saliceti og C. tremula kan være meget vanskelige at bestemme, hvis man ikke har dem begge at sammenligne med.

C. collaris – 5-8 mm – april/juni – ikke almindelig.

Hovedet er sort. Antennerne er sorte på de yderste led og rødgule ved basis.
Pronotum er mere end dobbelt så bredt som langt, sort med blåligt eller grønligt metalskinnende skær, rødgule eller gule sider med uregelmæssig punktering.
Dækvingerne har samme farve som pronotum og tydelig uregelmæssig punktering. Bredden ved basis er tydelig bredere end pronotum.
Benene er sorte med rødgule eller sorte fødder.
Foretrukne planter - Forskellige arter af Pil.

C. populi – 10-12 mm – april/august – almindelig.

Hovedet er blåsort. Antennerne er sorte.
Pronotum er mere end dobbelt så bredt som langt, skinnende blåsort eller grønsort med uregelmæssig punktering.
Dækvingerne er skinnende røde med en mere eller mindre synlig sort plet bagest ved sømspidsen og svag uregelmæssig punktering. Bredden ved basis er tydelig bredere end pronotum.
Benene er sorte.
Foretrukne planter - Forskellige arter af Poppel.

C. saliceti – 6-9 mm – maj/august – sjælden.
Kan forveksles med C. tremula, men kendes på de mere tilspidsede hjørner på pronotums forkant.

Hovedet er skinnende sort med grønligt skær. Antennerne er sorte.
Pronotum er dobbelt så langt som bredt, skinnende sort med grønligt skær og fin uregelmæssig punktering.
Dækvingerne er skinnende røde uden sort plet ved sømspidsen og tydelig, uregelmæssig punktering. Bredden ved basis er tydelig bredere end pronotum.
Benene er sorte. Foden på bageste benpar har små kløer og lille torn på under-siden.
Foretrukne planter - Forskellige arter af Pil.

C. tremula – 6-9 mm – sjælden.
Kan forveksles med C. saliceti, men kendes på de mere afrundede hjørner på pronotums forkant. Der er kun enkelte registrerede fund i  nyere tid.

Hovedet er sort. Antennerne er sorte.
Pronotum er dobbelt så langt som bredt, skinnende sort med grønligt skær og fin uregelmæssig punktering.
Dækvingerne er skinnende, røde uden sort plet ved sømspidsen og tydelig, uregel-mæssig punktering. Bredden ved basis er tydelig bredere end pronotum.
Benene er sorte. Foden på bageste benpar har store kløer og tydelig tand på under-siden.
Foretrukne planter - Forskellige arter af Pil og Poppel.

Andre arter

I Danmark er slægten Chrysomela (tidligere Melasoma) repræsenteret ved følgende arter:

C. collaris (Klitbladbille)
C. populi (Poppelbladbille)
C. saliceti (Rød Pilebladbille)
C. tremula (Aspebladbille)