A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Rækkepunkteret Guldbille

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Chrysolina oricalcia

Familie

Bladbiller (Chrysomelidae)

Længde

6-9 mm

Tidsrum

Begyndelsen af april til slutningen af september.

Beskrivelse

Ifølge DMU er den ikke almindelig, men udbredt i det meste af landet. Den træffes på enge, overdrev, langs skovbryn og i skovlysninger.

Både den voksne bille og larven er vegetarer og lever af plantedele fortrinsvis på planter af Læbeblomstfamilien (Lamiaceae).

Efter parringen afsætter hunnen sine orange æg i klynger på undersiden af værts-plantens blade. Æggene klækkes efter få dage. Når larven er fuldvoksen, søger den ned på jorden, hvor den forpupper sig. Den voksne bille overvintrer.

Kendetegn

Hovedet er skinnende, sort. Antennerne er sorte med rødbrun underside ved basis.
Pronotum er mørkt med metalskinnende blåligt, grønligt eller messingfarvet skær, helt glat og mere end dobbelt så bredt som langt med tydelig, skarpt afsat fure langs siderandene.
Dækvingerne har samme farver som pronotum med tydelig regelmæssig punkte-ring. Bredden ved  basis er kun en anelse bredere eller lig med pronotum.

Andre arter

I Danmark er slægten Chrysolina repræsenteret ved følgende arter:

C. analis (Gulrandet Guldbille)
C. brunsvicensis (Ensfarvet Guldbille)
C. carnifex (Klitguldbille)
C. cerealis (Stribet Guldbille)
C. fastuosa (Tvetandbladbille)
C. geminata (Perikonbladbille)
C. graminis (Bjergguldbille)
C. gypsophilae
C. haemoptera (Sortblå Guldbille)
C. hyperici (Liden Guldbille)
C. limbata (Rødrandet Guldbille)
C. marginata
C. oricalcia (Rækkepunkteret Guldbille)
C. polita (Forskelligfarvet Guldbille)
C. quadrigemina
C. sanguinolenta
C. staphylaea
C. sturmi
C. varians