|
Den blev tidligere kaldt Melasoma populi. - Almindelig i det meste af landet. Træffes i løvskove og levende hegn, hvor den især ses på Poppel, men også på Pil.
Både de voksne biller og larverne er vegetarer og lever af blade og rodskud på træer af Pilefamilien (Salicaceae).
Efter parringen afsætter hunnen de orange æg i klumper på undersiden af poppel-blade. Æggene klækkes efter 10-12 dage. Larverne lever først i grupper, men spreder sig efter nogle få dage. Når larven efter ca. 3 uger er klar til at forpuppe sig, fastgør den sig med bagenden på undersiden af et poppelblad og puppen hænger således beskyttet. Der er to generationer pr. år og den voksne bille fra sidste gene-ration overvintrer.
|