A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Pileurtbladbille

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Gastrophysa polygoni

Familie

Bladbiller (Chrysomelidae)

Længde

4-5 mm

Tidsrum

Begyndelsen af maj til slutningen af august.

Beskrivelse

Den er almindelig og udbredt i hele landet. Træffes i den lave vegetation i det åbne landskab, enge og overdrev.

Både den voksne bille og larven er vegetarer og fouragerer på planter af Syrefami-lien (Polygonaceae). Som navnet antyder, har de en forkærlighed for Pileurt.

Efter parringen afsætter hunnen sine æg i klynger på undersiden af værtsplantens blade. Æggene klækkes efter få dage. Når larven er fuldvoksen, søger den ned på jorden, hvor den forpupper sig. Der kan være 3 generationer på en sæson, hvor den voksne bille fra sidste kuld overvintrer.

Kendetegn

Hovedet er skinnende blåsort. Antennerne er sorte på de yderste led og rødbrune på de inderste led.
Pronotum er dobbelt så bredt som langt, skinnende rødgult med svag uregelmæssig punktering, bredt afrundede hjørner forrest og vinklede hjørner bagest.
Dækvingerne er metalskinnende, blå med svag uregelmæssig punktering. Bredden ved basis er en anelse bredere end pronotum.
Benene er rødgule, bageste og mellemste benpars skinneben har en tydelig tand på ydersiden, de yderste fodled er sorte.

Andre arter

I Danmark er slægten Gastrophysa repræsenteret ved følgende arter:

G. polygoni (Pileurtbladbille)
G. viridula (Skræppebladbille)