|
Nogle af arterne kan være vanskelige at bestemme i felten, men med gode billeder er det som regel muligt.
Generelt – De noget udstående øjne sidder langt fra hinanden. Antennerne har 11 led, hvoraf 3. led ofte er tydeligt længere end 2. led. Dækvingerne har uregelmæssig punktering.
R. atra – 4-6 mm – sjælden.
Hovedet er sort, bredden over øjnene hos hannen som pronotum hos hunnen en anelse smallere. Antennerne er gulbrune ved basis og mørke mod spidsen.
Pronotum er sort, hos hannen en anelse bredere end langt hos hunnen tydeligt bre-dere end langt med svagt afrundede hjørner fortil og vinklede hjørner bagtil.
Dækvingerne er sorte og ved basis tydeligt bredere end pronotum.
Benene er gulbrune med sorte lår.
R. elongata – 6-8 mm – sjælden.
Hovedet er sort. Antennerne er sorte, ofte med gulbrune basisled.
Pronotum er sort, hos hannen en anelse bredere end langt med bredt afrundede hjørner fortil og vinklede hjørner bagtil. og hos hunnen smallere end langt med svagt afrundede hjørner fortil og vinklede hjørner bagtil.
Dækvingerne er sorte, hos hannen ved basis en anelse bredere og hos hunnen ty-deligt bredere end pronotum.
Benene er sorte af og til med gulbrune skinneben.
R. fulva – 7-10 mm – almindelig.
Hovedet er rødgult. Bredden over øjnene er hos hannen kun en anelse smallere end pronotums bagkant, mens den hos hunnen er tydeligt smallere. Antennerne er sorte med rødgul basis.
Pronotum er rødgult, tydeligt bredest bagtil, hvor det er næsten så bredt som langt med svagt afrundede hjørner fortil og vinklede hjørner bagtil.
Dækvingerne er rødgule med sorte spidser og ved basis af samme bredde eller kun en anelse bredere end pronotum.
Benene er rødgule med mørke skinneben og sorte fødder.
R. lignosa – 6-8 mm – almindelig.
Hovedet er sort. Antennerne er gulbrune ved basis og mørke mod spidserne.
Pronotum er sort, kun en anelse bredere end langt med bredt afrundede hjørner fortil og vinklede hjørner bagtil.
Dækvingerne er gulbrune og ved basis kun en anelse bredere end pronotums.
Benene er gulbrune.
R. limbata – 4-6 mm – ikke almindelig.
Hovedet er sort. Antennerne er gulbrune ved basis og meget mørke mod spidserne.
Pronotum er gulbrunt med sort midterplet, som ikke når frem til forkanten og kun en anelse bredere end langt, svagt afrundede hjørner fortil og vinklede hjørner bagtil.
Dækvingerne er gulbrune og ved basis tydeligt bredere end pronotum.
Benene er gulbrune med sorte lår.
R. lutea – 6-9 mm – ikke almindelig.
Hovedet er sort. Antennerne er gulbrune ved basis og mørkere mod spidserne.
Pronotum er gulbrunt, bredere end langt og med svagt afrundede hjørner fortil og vinklede hjørner bagtil.
Dækvingerne er mørke, gulbrune med mørk spids og ved basis kun en anelse bre-dere end pronotum.
Benene er gulbrune med mørkere fødder.
R. testacea – 4-6 mm – almindelig.
Hovedet er sort. Antennerne er gulbrune ved basis og mørkere mod spidserne.
Pronotum er rødgult med bred, aflang sort midterplet, som når helt frem til forkanten, kun en anelse bredere end langt med svagt afrundede hjørner fortil og vinklede hjørner bagtil.
Dækvingerne er gulbrune og ved basis af samme bredde eller kun en anelse brede end pronotum.
Benene er gulbrune.
|