A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Cantharis pellucida

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Cantharis pellucida

Familie

Blødvinger (Cantharidae)

Længde

10-14 mm

Tidsrum

Begyndelsen af maj til begyndelsen af juli

Beskrivelse

Almindelig i hele landet – dog ikke Bornholm. Træffes i skovlysninger, krat og det åbne landskab på buske og blomster - især skærmplanter.

Både larven og den voksne bille er rovdyr og lever af små edderkopper, bladlus og larver, for det meste dyr som allerede er døde.

Æggene lægges i jorden i eftersommeren. Æggene klækkes i løbet af efteråret og larven overvintrer.

Kendetegn

Hoved er sort med rødgult ansigt. Bredden over øjnene er kun lidt smallere end pronotum. Antennerne er overvejende sorte med rødgule led ved basis.
Pronotum er lige så bredt som langt, rødgult med tydeligt afrundede hjørner fortil og svagt afrundede hjørner bagtil.
Dækvingerne er sorte og ved basis en anelse bredere end pronotum.
Benene er rødgule oftest med sorte skinneben og fødder på bageste og mellemste benpar og kun sjældent på forreste benpar.

Andre arter

I Danmark er slægten Cantharis repræsenteret ved følgende arter:

C. annularis
C. cryptica
C. decipiens
C. figurata
C. flavilabris
C. fusca (Stor Blødvinge)
C. lateralis
C. livida (Gul Blødvinge)
C. nigra
C. nigricans
C. obscura
C. pallida
C. paludosa
C. pellucida
C. quadripunctata
C. rufa
C. rustica