A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Flæskeklanner

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Dermestes lardarius

Familie

Klannere (Dermestidae)

Længde

7-9 mm

Tidsrum

Hele året

Beskrivelse

Almindelig i hele landet. Træffes overalt i nærheden af døde dyr, fuglereder, i ud-huse  og beboelser.

Den voksne bille tager ikke føde til sig. Larverne lever i naturen af forskellige rester med organisk oprindelse – døde dyr, indtørrede insekter, hvepsereder m.m. Da de ofte findes i vore boliger, har de specialiseret sig i at overleve på forskellige ting fra vor husholdning f.eks. røget eller saltet kød, klipfisk, fiskemel, tør ost, hundekiks, tørfoderpiller til f.eks. hunde og katte, havregryn og lignende – selv vort tøj kan de finde på at fortære.

Hunnen lægger sine æg i kadavere. Larvestadiet varer ca. 1 måned. Herefter for-pupper larven sig og efter yderligere 2 uger er forvandlingen til voksen bille færdig.

Kendetegn

Hovedet er sort. De kølleformede antenner er brune.
Pronotum er bredere end langt med brunlig eller sort behåring, bredt afrundede hjørner fortil, vinklede hjørner bagtil og bølget bagkant.
Dækvingerne er mørke, ved basis lige så brede som pronotum, forreste halvdel er dækket af et bredt bånd med grågul behåring og 3 brune pletter i hver dækvinge.
Benene er mørke med grågul behåring.

Larven har mørkebrun overside og lysere underside. Kroppen er tydelig led­delt med lange børster på hvert led. Bageste led er forsynet med 2 kraftige kroge.

Andre arter

I Danmark er slægten Dermestes repræsenteret ved følgende arter:

D. friscii (Hudklanner)
D. gyllenhalii
D. haemorrhoidalis (Husklanner)
D. laniarius
D. lardarius (Flæskeklanner)
D. murinus (Klitklanner)
D. szekessyi (Strandklanner)