|
Almindelig i hele landet. Træffes på skovstier, som består af let, sandet jord samt heder og overdrev.
Både den voksne bille og larven er rovdyr. Den voksne bille jager sit bytte enten ved at løbe eller flyve det op. Larven sidder på lur i sit hul og når et passende bytte kommer forbi, kaster larven sig ud af hullet, fastholder byttet og trækker det ned i hullet, hvor det fortæres.
Efter parringen i slutningen af foråret lægges æggene i den løse jord. De klækkes i løbet af sommeren og larven overvintrer første år. Det efterfølgende år forpupper den sig sidst på sommeren. I løbet af efteråret er forvandlingen til ende og den voksne bille overvintrer i puppen til næste forår.
|