|
Harlekinmariehønen anses for at være en invasiv art (oprindelig hjemmehørende i Østasien) og er indtil videre relativ sjælden i Danmark. Den blev første gang fundet på friland i Danmark i 2006 og er fundet i Københavnsområdet i 2007. På Fyn, Møn og i Sønderjylland er der gjort spredte fund af voksne individer.
Både voksne og larver lever af bladlus og andre insekter, heriblandt andre arter mariehøns og andre insekter, der også ernærer sig af bladlus
Mariehøns er kendt af de fleste mennesker som en rød bille med sorte pletter på dækvingerne, men de varierer faktisk ganske meget i udseende. Nogle er gule med sorte pletter, andre er orange med hvide pletter, nogle er sorte med røde pletter og nogle er ensfarvede uden pletter. I Danmark har vi 51 arter fordelt på 25 slægter. Alle mariehøns er potentielle byttedyr for mange andre dyr. I stedet for at camouflere sig bag neutrale farver, skilter mariehønsene med stærke advarselsfarver og ikke uden grund. Når en mariehøne (både larve og voksen) føler sig truet udskiller den et gulligt sekret, som lugter lidt i retning af ammoniak og desuden smager meget grimt.
|