| Beskrivelse |
Lokalt forekommende i Østjylland, Nordøstjylland, Fyn, Lolland, Falster, Møn, Østsjælland og Bornholm. Den træffes fortrinsvis i løvskov, skovlysninger og skov-bryn, men kan også observeres i åbent land.
Den voksne smælder er vegetar og lever af pollen, nektar og plantedele. Nogle arter tager slet ingen føde til sig som voksne. Larven, som både kan være vegetar og rovdyr, lever i jorden, hvor den ernærer sig af planterødder og smådyr.
Æggene lægges i jorden. Larvens udvikling kan strække sig over flere år. Den for-pupper sig i det sidste stadie i løbet af sommeren. Forvandlingen til voksen smælder er færdig i løbet af den følgende måned samme år, men den nyforvandlede smælder bliver i puppen, hvor den overvintrer og først kommer frem det følgende forår.
Smældere er små til mellemstore biller, som er vidt udbredt over hele kloden. Man regner med, at der på verdensplan er ca. 8000 arter, hvoraf ca. 70 er kendt i Danmark. Smælderne har fået deres navn efter et smart stunt, som kun de kan udføre. Ved hjælp at en lille katapult, som udløses med et lille smæld kan billen kaste sig selv 15-20 cm op i luften. På den måde kan den undslippe fjender, hvis den trues eller den kan bruge hoppet til at komme på benene, hvis den bliver vendt om på ryggen. Mange af arterne er dagaktive og kan ses på forskellige blomster.
|
| Kendetegn |
Kroppen er flad og langstrakt, oval. Hovedet er sort. Antennerne er mørke med 11 led. Brystet er rødbrunt med bred, sort midterlinie. De gulbrune dækvingerne er rillede i længderetningen og med sorte tegninger, som i sammenklappet stilling ligner et kors. Benene er gulbrune
|