A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Agernsnudebille

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Curculio venosus

Familie

Snudebiller (Curculionidae)

Længde

6-9 mm

Tidsrum

Midten af maj til slutningen af juli

Beskrivelse

Almindelig i det meste af landet. Træffes i levende hegn og løvskov, hvor der vokser egetræer

Den voksne bille lever af knopper, blade og agern. Larven lever udelukkende af agern.

Efter parringen borer hunnen sine æg ind i umodne agern. Larven lever af indmaden i agernet. Når agernet er modent og falder til jorden, borer larven sig ud og graver sig ned i jorden, hvor den forpupper sig til næste forår.

Kendetegn

Kan meget let forveksles med Nøddesnudebille (Curculio nucum), men adskiller sig fra denne ved det lille, lyse skjold (scutellum) bag forbrystet mellem dækvingerne. Hos Nøddesnudebille er skjoldet lige så bredt, som det er langt, men hos Agernsnudebille er skjoldet længere end det er bredt. Krop og hoved er brune med lyse tegninger. Snuden er meget lang og udgør næsten halvdelen af den samlede længde. På snuden sidder følehornene (hannens en smule foran midten - og hunnens smule bag midten af snuden). For enden af snuden sidder munddelene.

Andre arter

I Danmark er slægten Curculio repræsenteret ved flere arter. Indtil videre har jeg fundet frem til følgende:

C. betulae
C. crux
C. glandium
C. nucum (Nøddesnudebille)
C. pyrrhoceras
C. salicivorus
C. venosus (Agernsnudebille)
C. villosus