| Beskrivelse |
Almindelig i hele landet. Træffes i løvskov, skovlysninger, åbent landskab, levende hegn og frugtplantager.
Både den voksne bille og larven er planteædere. Den voksne bille lever af blade på løvtræer med forkærlighed for Eg, men ses også på Ahorn, Birk, Bøg, Hassel, Pil og Poppel. Larverne lever af rødder, jordstængler og græsser. Store årgange kan forårsage betydelig skade på de udsatte planters vækst.
Umiddelbart efter parringen lægger hunnen sine æg dybt begravet i løs jord. Efter 5-6 uger klækkes æggene. Larvestadiet varer 3 år, hvorefter larven forpupper sig i jorden. Forvandlingen til voksen bille varer 5-6 uger, hvorefter den voksne bille overvintrer én gang for at komme frem det følgende år i maj.
|