A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Egegræshoppe

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Meconema thalassinum

Familie

Løvgræshopper (Tettigonidae)

Længde

Han 12-15 mm, hun 11-15 mm

Tidsrum

Midten af juli til slutningen af oktober

Beskrivelse

Almindelig i det meste af landet bortset fra Nord- og Vestjylland, hvor den kun er lokalt udbredt. Træffes i løvskove, skovbryn og skovlysninger, levende hegn, parker og haver. Egegræshoppen er nataktiv og ses kun sjældent om dagen, hvor den hviler i skjul på bladenes underside. Den tiltrækkes også af lys og ses derfor ofte i nærheden af bebyggelser i aften og nattetimerne.

Både nymferne og de voksne græshopper er rovdyr, som lever af insekter og deres larver.

Hunnen lægger sine æg i revner i egetræernes bark. Efter overvintring klækkes de det efterfølgende år i begyndelsen af sommeren. Nymferne har fem udviklingsstadier og forvandlingen til voksen græshoppe finder sted i løbet af juli.

Kendetegn

Begge køn hos den voksne græshoppe er lysegrønne med gulbrune ben. Anten-nerne er gulbrune med mørke ringe. Kroppen har lys brunlig eller gullig rygstribe i længderetning. Pronotum har 2 sorte pletter bagest. Vingerne rækker ud over bag-kroppen. Hunnens læggebrod er kraftig og opadbøjet. Hannens bagkropsvedhæng er krogformede. Nymfen er lysegrøn og ligner efter de første stadier den voksne græshoppe.

Andre arter

I Danmark er slægten Meconema repræsenteret ved følgende arter:

M. thalassinum (Egegræshoppe)