|
Kan forveksles med Stor Hedelibel (Sympetrum striolatum).
Almindelig Hedelibel kendes dog på, at den sorte, vandrette linje øverst på hovedet fortsætter ned langs indersiden af øjnene. Benene er sorte med tydelige, udvendige, gulbrune aftegninger.
Den udfarvede han har rød bagkrop, mens den unge han, som endnu ikke er køns-moden, har gulbrun bagkrop.
Hunnen har normalt gulbrun bagkrop, men hos ældre hunner er bagkroppen ofte rød. Hunnens kraftige skedeklap er tydeligt udadbøjet.
|