A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Gulvinget Hedelibel

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Sympetrum flaveolum

Familie

Libeller (Libellulidae)

Længde

31-37 mm

Vingefang

49-60 mm

Tidsrum

Midten af juni til begyndelsen af september

Beskrivelse

Lokalt almindelig i den vestlige del af landet og ret sjælden på øerne. Træffes ved solvarme, lavvandede søer og vandhuller med rent vand god vegetation af siv. Hannen er meget territorial og vogter nidkært sit område mod fremmede hanners indtrængen.

Både de voksne guldsmede og larverne er rovdyr. De voksne guldsmede lever af forskellige insekter, som for det meste fanges i flugten. Larverne lever af krebsdyr og vandinsekter.

Efter parringen, som foregår i bredvegetationen, flyver parret i tandem over det lave vand nær bredden, mens hunnen kaster æggene. Æggene overvintrer og klækkes det efterfølgende forår i april. I begyndelsen af juni kravler larverne op i vegetationen, hvor de forvandles til voksne guldsmede. Umiddelbart efter forvandlingen flyver de unge guldsmede væk fra yngleområdet og kan de næste 2 uger ses i skovlysninger i nærheden. De vender tilbage til ynglelokaliteten, når de er kønsmodne.

Kendetegn

Kendes let på de store, safrangule basalpletter. Benene er sorte med tydelige, ud-vendige, gule tegninger i længderetningen.

Den udfarvede han kendes på den røde bagkrop og de rødbrune vingemærker, mens hunnen og den unge han har gulbrun bagkrop og gule vingemærker.

Andre arter

I Danmark er slægten Sympetrum repræsenteret ved følgende arter:

S. danae (Sort Hedelibel)
S. flaveolum (Gulvinget Hedelibel)
S. pedemontanum (Båndet Hedelibel)
S. sanguineum (Blodrød Hedelibel)
S. striolatum (Stor Hedelibel)
S. vulgatum (Almindelig Hedelibel)