|
Sjælden, men lokalt forekommende få steder i Midtjylland. Træffes ved roligt strøm-mende, rene vandløb og rene, klare søer med god vækst af flydende vegetation. Hannerne er territoriale og forsvarer deres område fra udvalgte poster i området. Hunnerne lever for det meste skjult i vegetationen og ses næsten udelukkende i forbindelse med parringen.
Den voksne guldsmed lever af insekter, som fanges i luften. Larven lever af små insekter og krebsdyr.
Efter parringen, som foregår i bredvegetationen eller buske og træer i nærheden, kaster hunnen æggene alene ved at hun flyver lavt hen over områder uden vege-tation og dypper bagkroppen i vandoverfladen. Hannen holder sig beskyttende i nærheden under æglægningen. Æggene klækkes efter ca. 4 uger. Efter 2 år kravler larven op af vandet og forvandlingen til voksen guldsmed sker i vegetationen. De nyforvandlede guldsmede forlader yngleområdet straks efter forvandlingen og vender først tilbage hertil efter ca. 10 dage.
|