A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Efterårs Mosaikguldsmed

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Aeshna mixta

Familie

Mosaikguldsmede (Aeshnidae)

Længde

61-66 mm

Vingefang

82-85 mm

Tidsrum

Slutningen af juli til slutningen af oktober

Beskrivelse

Almindelig i det meste af landet. Træffes ved næringsrige vandhuller og søer med god vegetation. Arten er ikke specielt territorial og ses ofte i ret stort antal ved samme lokalitet.

Den voksne guldsmed lever af insekter, som for det meste fanges og fortæres i flugten. Kun ved fangst af meget stort eller tungt bytte vil den søge ned på jorden for at fortære dette. Larven lever af forskellige vandinsekter, fiskeyngel og haletudser.

Efter parringen, som kan vare op til en time og ofte foregår i træer eller buske nær vandhullet, lægger hunnen æggene alene. Æggene bores ind i vandplanter nær vandoverfladen. Æggene overvintrer og klækkes det efterfølgende forår. Larven er klar til forvandling et par måneder senere, hvorefter den kravler op i bredvege-tationen og forvandles til voksen guldsmed. De nyforvandlede guldsmede forlader ynglelokaliteten umiddelbart efter forvandlingen. De næste 10-14 dage kan de træffes langt fra lokaliteten i skovbryn, skovlysninger samt enge og overdrev, indtil de er kønsmodne.

Kendetegn

Et sikkert kendetegn er den artskarakteristiske, lyse T-lignende tegning på over-siden af 2. bagkropsled.

Hannens bagkrop er mørk med blå og/eller gule tegninger.

Hunnens bagkrop er mørk med gulgrønne eller lyse, blågrønne tegninger.

Andre arter

I Danmark er slægten Aeshna repræsenteret ved følgende arter:

A. cyanea (Blå Mosaikguldsmed)
a. grandis (Brun Mosaikguldsmed)
A. isosceles (Kileplet Mosaikguldsmed)
A. juncea (Siv Mosaikguldsmed)
A. mixta (Efterårs Mosaikguldsmed)
A. subarctica (Højmose Mosaikguldsmed)
A. viridis (Grøn Mosaikguldsmed)