|
Meget almindelig i hele landet. Træffes ved vandhuller og søer med god vegetation. Ses ofte sammen med Hestesko Vandnymfe (Coenagrion puella). Hannerne er ikke territoriale, hvorfor de ofte ses i stort antal på samme lokalitet.
Den voksne vandnymfe lever af insekter. Larven lever af små krebsdyr og vand-insekter.
Efter parringen, som foregår i vegetationen ved bredden, forbliver parret i tandem under æglægningen. Æggene bores ind i stængler og undersiden af flydeblade. Æggene klækkes efter 3-5 uger. Larvestadiet varer 1-2 år, hvorefter den kravler op i vegetationen og forvandles til voksen vandnymfe.
|