|
Almindelig i hele landet – dog mere lokalt i Midtjylland og Vestjylland. Træffes ved alle typer næringsrige vandhuller med rent vand. Hannerne er ret aggressive overfor artsfæller, men opretholder ikke noget egentligt territorium.
Den voksne vandnymfe lever af insekter. Larven lever af små krebsdyr og vand-insekter.
Efter parringen, der som regel foregår på et flydende blad eller lignende, fortsætter parret i tandem, mens hunnen borer æggene ind i undersiden af vandplanternes blade og stængler. Æggene klækkes efter 4-5 uger. Larvens udvikling varer normalt 2 år. Forvandlingen til voksen vandnymfe finder sted ude på vandet i god afstand fra bredden. Larven kravler op på et flydende blad, hvor den krænger larvehuden af. De nyforvandlede vandnymfer forlader vandhullet straks efter forvandlingen. Efterføl-gende kan de træffes endog temmelig langt fra klækkestedet. I denne periode træffes de også på lokaliteter med surt vand – steder de normalt ikke opsøger.
|