A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Calocoris alpestris

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Calocoris alpestris

Familie

Blomstertæger (Miridae)

Længde

10-11 mm

Tidsrum

Den voksne tæge fra begyndelsen af juni til slutningen af juli.

Beskrivelse

Lokalt udbredt i Nordjylland og Østjylland, men er ikke registreret i resten af landet. Træffes i den lave vegetation langs skovbryn, skovstier og levende hegn.

Føden er udelukkende vegetabilsk. Æggene overvintrer og klækkes det følgende forår. En generation om året.

Kendetegn

Det kan være vanskeligt at bestemme C. affinis og C. alpestris i felten, idet de både i farver og udseende ligner hinanden.

Kroppen er langstrakt, oval og oversiden er let glinsende uden punktering. Farven overalt i grønne nuancer undtaget membranen, som er gråbrun. Øjnene er rødbrune. Antennernes 1. led er kortere end pronotum, sort ved basis og grønligt eller brunligt mod spidsen, 2.-4. led er mørke næsten sorte, 2. led er så tykt som halsringen er bred. Hårene på scutellum er opretstående. Benene er grønlige med sorte hår på lårene, skinnebenene med mørkebrune torne, fødderne er mørke.

Foretrukne planter: Brændenælde, men ses også lavt på forskellige buske og træer.

Andre arter

I Danmark er slægten Calocoris repræsenteret ved følgende arter:

C. affinis
C. alpestris
C. roseomaculatus (Rølliketæge)